188 / 310
181
blev ofte bedømt haardt og uskaansomt — jeg kendte ham kun fra
hans venlige og velmenende Side.
Skuespillerverdenen var især repræsenteret af Carl Price, der stor
og bred dvælede i sine Erindringer om Pricernes Slægt. Han fortalte
f. Ex., at Professor Goos i sine unge Dage havde været en enthusia-
stisk Tilbeder af Juliette Price og en hyppig Gæst i hendes Forældres
Hjem. Den gamle Fru Price kaldte ham altid paa sit dialektfarvede
Sprog „Hr. Gaas“ .
Undertiden kom Carl Prices purunge Datter Ellen over fra Ballet
skolen og holdt sin Fader med Selskab — spæd og fin var hun med
det samme melankolske Minespil, der gjorde hendes Sylfide saa u for
glemmelig. Hun bad gærne om Kager, men Price var altid yderst
paaholdende.
Jeg maa heller ikke glemme Konsul Carl Broberg, hvis spidse
Lune gav sig Udtryk i mange rammende Bemærkninger, og Carl
Møller — kaldt Lange Møller — som dog var en flygtigere Gæst, en
burchikos Repræsentant for det gamle Studenterhumør, utrolig op
findsom til at turnere den Art Vittigheder, som hans Farce „De for
lovede“ og hans sammen med Villiam Faber forfattede Casino-
Stykker „Barn i K irke“ og „Peter Sørensen“ vrimler af. Hans Køben
havner-Fortælling „Paa Farten“ morede til at begynde med, men
dens mange Efterfølgere betegnede en nedadgaaende Linje.
Carl Møller tilhørte en Generation af Studenterforfattere, der nu
er forsvundet, og hvis Form for Humor den yngre Slægt staar ufor-
staaende overfor. Man maa have kendt Carl Møller selv for at vur
dere hans Forfatterskab, der i vore Dage har den Betydning, at en
ung Forfatter aarlig kan belønnes med hans Legat, selv om det er
vanskeligt at faa Øje paa vedkommendes, af Statuterne krævede hu
moristiske Evner.
Otto Borchsenius fortalte mig en Gang en Oplevelse fra de unge
Aar: Carl Møller havde nydt stærke Drikke i Tivoli og maatte bort-
fjærnes. Han erindrede Emil Poulsens overvældende Latter, da de i
Fællesskab bar „den lange“ ud af Etablissementet.
Kaptajn Fritz Thomsen, der døde som Admiral i den siamesiske
Marine, svigtede sjælden i Eftermiddagstimen — en djærv Sømand,
der havde oplevet adskilligt. Han blev gift med Skuespillerinden
Emma Nielsen, og de samlede ofte i deres smukke Hjem Venner til
animerede Selskaber.
Til allersidst Andreas Buntzen, der kom ladet med de sidste Ny
heder, fra „Berlingske Tidende“ . Han havde tidligere været Carsten-
sens betroede Medarbejder ved „Dagens Nyheder“ , men var bleven
uens med ham — de forsonedes først efter lang Tids Forløb. Buntzen
var en intelligent og velinstrueret Mand med et sjældent Fond af
Kundskaber, nært knyttet til Studenterforeningskredse. Han kunde
altid hurtig svare paa en Forespørgsel, var endvidere sprogkyndig
som faa. Senere blev han paa „Berlingske Tidende“ min daglige Om