Previous Page  252 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 252 / 428 Next Page
Page Background

suppen, og alt iøvrigt i Spisereglementet blev ordineret til

Maal og Vægt.

Reglementet fra 18 13 var en betydelig Forbedring af Plejen

for de Syge, men det medførte ogsaa betydelig forøgede Udgif­

ter, nemlig 500 Rdl. D. Crt. mere om Ugen. Men en Del deraf

indtjente man senere ved de mange betalende Patienter, som

indkom paa Alm. Hospitals Sygehus. 1822 var der 701 Personer

og 1823: 607. Det samlede Antal Patienter var 1828: 2607

Personer. Tiderne var svære, og Dyrtid herskede snart paa den

ene, snart paa den anden Vare, ogsaa Levnedsmidler. 18 15

f. Eks. steg Smørret til ganske overdrevne Priser, og Direktio­

nen maatte derfor forandre Spisereglementet. Om Middagen

gaves ikke Smør i Grøden, og om Aftenen ikke Smørrebrød.

Om Middagen gaves i Stedet en større Portion Grød og om

Aftenen ligesaa. Paa Forslag af Professorerne Thal og Wendt

blev det dog igen forandret fra den 6. Februar 1816. Patien­

terne blev lede ved den megen Grød, saa at de kastede den op

eller spiste den ikke. Mandag, Onsdag og Torsdag Aften gaves

igen Sm,ørrebrød, som efter det trykte Reglement. Den første

Menneskealder i det 19. Aarhundrede var en meget streng Tid.

Byens Brand 1795 mærkedes længe, store Værdier var gaaede

op i Luer. 1799 indtraadte en særdeles streng Vinter, og da

Aarhundredet begyndte, kom Krigen. Aarene 1807-1816 var

særlig vanskelige, fordi Varer ikke kunde indføres. I Vinteren

18 17-18 18 maatte man give Lemmerne Kartofler i Grynsuppe

af Mangel paa Byggryn, og Vælling kunde ikke gives af Man­

gel paa sød Mælk. Ind i 30erne mærkedes Efterkrigstiden endnu

føleligt. Surrogater som Blandingsbrød, Bensuppe kogt i Papins-

potte o. s. v. Og saa havde Direktionen stadig Pengemangel1 ).

De 32 Mænd havde ingenlunde en aaben Pung. Mangen Ind­

tægtskilde blev stoppet - skriver Bårens. Goddædigheden forlod

Fattigvæsenet for at udstrække sit Horn til kæmpende eller saa-

rede Krigere; og Bestyrerne, ængstelige ved at gribe til Ansæt-

ning til Fattigskat, som det eneste Middel til at forsørge, som

*) Penia 1808 S. 3. 214 ff.

236