![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0251.jpg)
suppen, og alt iøvrigt i Spisereglementet blev ordineret til
Maal og Vægt.
Reglementet fra 18 13 var en betydelig Forbedring af Plejen
for de Syge, men det medførte ogsaa betydelig forøgede Udgif
ter, nemlig 500 Rdl. D. Crt. mere om Ugen. Men en Del deraf
indtjente man senere ved de mange betalende Patienter, som
indkom paa Alm. Hospitals Sygehus. 1822 var der 701 Personer
og 1823: 607. Det samlede Antal Patienter var 1828: 2607
Personer. Tiderne var svære, og Dyrtid herskede snart paa den
ene, snart paa den anden Vare, ogsaa Levnedsmidler. 18 15
f. Eks. steg Smørret til ganske overdrevne Priser, og Direktio
nen maatte derfor forandre Spisereglementet. Om Middagen
gaves ikke Smør i Grøden, og om Aftenen ikke Smørrebrød.
Om Middagen gaves i Stedet en større Portion Grød og om
Aftenen ligesaa. Paa Forslag af Professorerne Thal og Wendt
blev det dog igen forandret fra den 6. Februar 1816. Patien
terne blev lede ved den megen Grød, saa at de kastede den op
eller spiste den ikke. Mandag, Onsdag og Torsdag Aften gaves
igen Sm,ørrebrød, som efter det trykte Reglement. Den første
Menneskealder i det 19. Aarhundrede var en meget streng Tid.
Byens Brand 1795 mærkedes længe, store Værdier var gaaede
op i Luer. 1799 indtraadte en særdeles streng Vinter, og da
Aarhundredet begyndte, kom Krigen. Aarene 1807-1816 var
særlig vanskelige, fordi Varer ikke kunde indføres. I Vinteren
18 17-18 18 maatte man give Lemmerne Kartofler i Grynsuppe
af Mangel paa Byggryn, og Vælling kunde ikke gives af Man
gel paa sød Mælk. Ind i 30erne mærkedes Efterkrigstiden endnu
føleligt. Surrogater som Blandingsbrød, Bensuppe kogt i Papins-
potte o. s. v. Og saa havde Direktionen stadig Pengemangel1 ).
De 32 Mænd havde ingenlunde en aaben Pung. Mangen Ind
tægtskilde blev stoppet - skriver Bårens. Goddædigheden forlod
Fattigvæsenet for at udstrække sit Horn til kæmpende eller saa-
rede Krigere; og Bestyrerne, ængstelige ved at gribe til Ansæt-
ning til Fattigskat, som det eneste Middel til at forsørge, som
*) Penia 1808 S. 3. 214 ff.
236