253 / 428
de bør, maatte være glade ved at kunne give de første For
nødenheder, overladende til Ønsket saa megen anden Trangs
Afhjælpning. Den Forsagthed hos Barens er i Grunden den fæl
les Følelse hos Fattigvæsenets Styrere i den Menneskealder, som
fulgte efter Krigen med England.
Nogle Aar senere saa man et besynderligt Udslag af Direk
tionens Pengeløshed. I 18 13 beklager den, at den vanskelig kan
paatale nogle Uordener ved Bespisningen, eftersom Spisemeste-
ren staar i Forskud for Pengene til Bespisningen, og i Øjeblik
ket, det er den 3 1. August 18 13, havde 27.194 Rdl. 12 Sk.
D. Courant tilgode. I Juni 1814 var Stillingen endnu værre,
idet Beløbet var steget til 160.000 Rdl. D. Courant. Den da
værende Spisemester hed
Johannes Ahel.
Spisemesteren eller
Økonomen paa Hospitalet havde efter sin Kontrakt at levere
forskellige Sager til Hospitalet, f. Eks. at forsyne de 23 Syge
stuer med Varme, levere Brændsel til Medicinkøkkenet, levere
Eddike og Enebær til Rygning paa Stuerne foruden altsaa at
sørge for Bespisningen paa Sygestuerne. Han havde Bolig paa
Hospitalet. Johannes Abel gik af efter 33 Aars Ansættelse i
Fattigvæsenet, og fik da Lov at bo med sin Hustru i et Par
smaa Værelser. Han betalte herfor en Gang for alle 5000 Rdl.
18 11 fik Spisemesteren for Lemmerne tilstaaet 6 Sk. daglig
for en Portion Middagsmad. Abel fik paa samme Maade Beta
lingen beregnet pr. Portion. Han havde ingen fast Løn.
Til Abels Efterfølger valgtes Madam
Jacobsen,
som havde
varetaget Spisningen og Vadsken paa Opfostringshuset. Den
nye Økonoma fik Løn, og hvad hun leverede til Hospitalet, fik
hun betalt efter Regning. Hun indgik snart Ægteskab med
Christen Lund, som saa blev Spisemester, og hun hans Med
hjælperske. Men Direktionen kæmpede med Vanskelighederne,
saa godt den kunde. Kommissionen af 1828 er et Vidnesbyrd
herom. Spisesedlen for Lemmerne ser 1828 saaledes ud:
I Ugens 7 Dage gives
2 Dage Søbekaal.
1 Dag Ærter med Kartofler.
237