255 / 428
ved Politiret indsætte i Hospitalets for Lemmer bestemte Ar
rest. Lægerne er ogsaa utilfreds med, at de stadig skal undervise
nye Gangkoner. De skriver: “ De evige Underretninger og
Irettesættelser afleder ham (d. v. s. Lægen) fra hans egentlige
Formaal, svækker hans Sjæl og nedbryder hans Legeme. Stue
konen lader sig af den laveste Pøbel købe til ved en Bagatel at
eludere enhver Anordning af Lægen og Inspektøren.” Tilstan
den har altsaa været uhyre slem. For i længere Tid at beholde
Stuekonerne blev de, som nævnt, lidt bedre aflagte. Det gik
Direktionen altsaa ind paa, men vist ikke paa Forslaget om at
sætte Patienterne i Hullet. Man siger jo om Professor Thal, at
“han kunde opføre ret vilde Slagsmaalsscener med uregerlige
Patienter paa sine Stuer” , her var altsaa virkelig noget for en
stærk Mand at gøre, og alligevel klager han saa ynkeligt. Men
at baade Helbredet og Sindsrolighed sættes til, ja, at Lægernes
Sjæle svækkes, og deres Legemer nedbrydes, det maatte natur
ligvis forpurres.
Komm issionen 1828
I de dyre Tider i 20erne steg Fattigvæsenets Udgift mæg
tigt, og Alm. Hospitals ligesaa. Dets aarlige Udgift var over
80.000 Rdl. Der skulde altsaa spares, og her maatte en Kom
mission sætte ind. 1828 nedsattes en Kommission til at gøre
Forslag til mulig Besparelse ved Københavns Fattigvæsen. Alm.
Hospitals Udgift 1831, da Kommissionen afsluttede sine Un
dersøgelser og sit Arbejde, steg til næsten 90.000 Rdl. Fattig
skatten udgjorde en trykkende Byrde, og store Laan har maat-
tet optages.
Af Kommissionens Medlemmer skulde Grossererne E. C.
Busch og G. F. Selmer paatage sig en Undersøgelse af Alm.
Hospital og meddele Kommissionen Resultatet. Den første var
en af Stadens 32 Mænd (1819-40). Af alle Fattigvæsenets
Husholdninger var Alm. Hospitals jo langt den største, som den
Gang tilligemed de paa Hospitalet ansatte Personer havde en
Befolkning paa ca. 1100 Personer. Denne Anstalts Husholdning
maatte derfor anses for den vigtigste. De to Herrer maatte især
239