259 / 428
befatte sig med noget Udsalg, være sig af Spise- eller Drikke
varer.
Men det synes, som dette Udsalg ogsaa har været blandt de
af Kommissionen kritiserede Punkter, thi Udsalget blev opgivet
og gik igen over til Porten, thi 1842 omtales, at
Frederikke
Bendtskovhus
havde Stade i en af Hospitalets Porte for at ud
sælge Fødevarer til Lemmerne.
I 1847 var der Dyrtid paa Kaal, og til sidst kunde man slet
ikke erholde den. Man maatte derfor forandre Spisereglementet
paa Hospitalet. Det kom til at se saaledes ud :
Søndag: Ærter som hidtil.
Mandag: Grød i Stedet for Kaal.
Tirsdag: Ærter med Flæsk.
Onsdag: Grynsuppe som hidtil.
Torsdag: Grød med Flæsk i Stedet for Ærter.
Fredag: Ærter med Flæsk i Stedet for Kaal.
Lørdag: Øllebrød som hidtil.
Tjenestepersonalet faar fa ld Kost
I 1847 klagede Portørerne paa Alm. Hospital over, at de ikke
kunde komme ud af det med de dem tilstaaede Kostpenge,
nemlig 10 Mark ugentlig. Levnedsmidlernes Priser var i denne
Tid særlig høje. A f Hospitalet fik de tillige hver en Portion
Middagsmad af Patienternes Mad. Portørerne skulde ogsaa
grave Gravene paa Kirkegaarden, hente betalende Patienter i
Portechaisen og Ligene fra Byen i “Dødekassen” . Portørerne
gentog deres Klage baade 1848 og 1850.
De fik en lille Forhøjelse i deres Ugeløn. I sin Erklæring om
Lønspørgsmaalet henstillede Inspektøren til Direktionen at give
hele Hospitalets Tjenestepersonale fuldstændig Kost, d. v. s. for
uden Portørerne, Kusken, Vægteren, Karlen og Pigerne ved
Økonomien, Kandidatpigen samt Opvartnings-Konerne ved
Sygeafdelingens og Lemmeafdelingens tvende Sygestuer. Op
vartnings-Konerne fik Middagsmad, men af saa simpel Slags, at
de ofte selv maatte supplere Maden med at stege lidt Fisk eller
16
*
243