254 / 428
i Dag Saakaldet Kaalsuppe med Kartofler.
1 Dag Øllebrød med Sirup.
2 Dage Grød med
01
.
Daglig i Pund Brød, men ingen Slags Drikke, uden hvad
Havresuppe der kan blive tilovers fra Patienterne efter Øko
nomens Gunst. Lemmerne faar en ugentlig Pengehjælp fra 2
til
24
Sk. hver, efter samme Princip som i 1776. I 1825 skete
et lille Fremskridt paa Hospitalet. Det blev besluttet at give
Gangkonerne paa Hospitalet fuld Forplejning lige med Pa
tienterne, foruden deres Ugeløn af 1 Rdl. Sølv. 1826 blev Som
meren en Plage for Byen. Der indtraf en kvælendeHede1 )
paa
22-24^2
Grads Varme i Skyggen. Et Blad fortæller, at
Heden bragte Hjernen i Forvirring hos nogle. Byen var tilmed
plaget af arbejdsløse Mennesker2), som gik og tiggede rundt
paa Gaderne. Bladet roser Fabrikken udenfor Byen, det er
Ladegaarden, som burde udvides til at optage disse Arbejds
løse. Direktionen, manglede Penge, men den maatte desuagtet
forhøje Lønnen for de mest travle Gangkoner med 3 Mark
ugentlig. Men det blev en Nødvendighed, denne Velgerning, thi
Overkirurg, Professor Thal erklærede, at ordentlige Mennesker
var ikke til at faa for den lille Løn : “Blev det ikke anderledes,
saa han sig ikke i Stand til ret længe at kunne opfylde sin egent
lige Bestemmelse ved Hospitalet” . Direktionen gjorde altsaa en
Dyd af Nødvendigheden.
Samme lille Lønforhøjelse havde iøvrigt en anden Grund,
nemlig en pudsig Klage fra de to Overlæger Wendt og Thal,
der skriver følgende til Direktionen: “Veneriske Patienter, som
næsten alle er unge, uopdragne Haandværkssvende eller rygges
løse Mennesker af den lavere Klasse, har ved kaade og under
tiden højst uforskammede Handlinger givet Anledning til ad
skillige Uordener, hvorpaa Lægerne har søgt at raade Bod,
men at deres Helbred og den for Udførelse af deres egentlige
Kald nødvendige Sindsrolighed lider for meget derved” . Læ
gerne ønsker Politiforhør og ufortøvet at lade vedkommende
*) Telegrafen 1826, I. C. Lange.
2) Nye Freia 1827, I02-
2 3 8