268 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
25
7
tales om iSS? ved det øvrige af Handlingen, saaledes Lev. 4,
20. 26. 31. 35. 5, -6; jf. ved Brændofret Lev. 1, 4. 16, 24. Det
kan næppe forklares- blot deklaratorisk, til Forvisning om So
ningen (saaledes Lev. 10, 17); men uden saadan Fromheds-
ytring, som lægger sig for Dagen i Gaven til velbehagelig Duft,
vilde der mangle noget i Gudsforholdet. En Parallel er den
femte Bøn i F'adervor. Tanken om at kjøbe Guds Velbehag
er naturligvis fjærn, da den er -modsat al religiøs Soning; hvor
“Sb bestaar i en Gave, tænkes der dog ikke paa et Ækvivalent.
Ved Skyldofret træder Ejendomsovergivelsen stærkest frem,
og
staar derfor her regelmæssig om hele Handlingen:
Lev. 5, 16. 18. 25. f. 7, 7. 14, 21. 19, 22.
Tilsidst ville vi samle de vigtigste Offertheorier i et kort
Overblik.
Den Opfattelse, der er fjærnest fra den bibelske Aand, er
den a n t h r o p o p a t h i s k e , der søger Ofrets Oprindelse i urig
tige Forestillinger om Gud, som om han behøvede at tjenes af
Menneskers Hænder. Om den henvises til Bahr 269 fif. og
Tholuck 73 fif
De andre Opfattelser have det fælles Grundlag at betragte
Ofringen som Udtryk for samme Ideer som den gammeltesta
mentlige Religion i det hele. Hovedsagen bliver nu her at
fastholde, at Ofret utvetydig er den Betingelse og P'orm, hvor
til Pagtsforholdet er knyttet, idet noget sonende maa træde ind
som et tredje mellem Guds Hellighed og det syndige Menneske,
saa at Ofret hverken paa hedensk Vis er Midlet til at a f n ø d e
Guddommen Velbehag og Gunst, heller ikke et blot Symbol
for Menneskets S e l v h j æ l p , men et sakramentalt N a a d e -
m i d d e l . Den vigtigste Differens er derfor ikke Soningens
»hvorledes«, men dens »at«.
Naar vi først betragte J ø d e d o m m e n s egne Opfattelser,
komme de alle i Forlegenhed ved, at de gammeltestamentlige
Ofringer ere ophørte, skjønt de ere en Livsbetingelse for Is
raels normale Tilstand som Gudsfolket. Rabbineren S. Hold-