263 / 390
252
L. Glahn.
Paa en noget anden Maade benyttes Lev. 16, 28 og især
10, 17 og Opbrændingen udenfor Lejren af Riehm , 69
fif.,
og
sættes desuden i Forbindelse med Talen om det bandlyste,
Efter den ældre Opfattelse er det mere som et Tillæg til Straf-
theorien og en Prøve paa dens Rigtighed; men hos Riehm er
det f ø r s t h e r ved Ofiferhandlingens sidste L ed , at den gud
dommelige Vredes Energi ytrer sig 1). »Indem beim Sündopfer
die im Blute enthaltene Thiernephesch Gott dargebracht wird,
um Schutzbedeckung gegen die lebengefährdende Reaction
seiner Heiligkeit wider die Sündenunreinheit oder überhaupt
gegen seinen Strafeifer zu erlangen, wird zugleich das Thier
selbst Gott als Object, daran sich jener vernichtende Eifer er
weisen kann, übergeben. Darum ist das Sündopferfleisch h o c h
h e i l i g , aber nur in dem negativen Sinne, in welchem auch
der Cherem hochheilig ist, d. h. es ist menschlichem Gebrauch
und Genusz ganz entzogen und ausschlieszlich Jehova eigen als
ein s e i n e m v e r n i c h t e n d e n E i f e r v e r f a l l e n e r G e g e n
s t a n d « 2). I Lev. 10, 17 haves et Cherem af lavere Art, i Op
brændingen er det af højere A rt, at sammenligne med Fo r
bryderes Henrettelse udenfor Lejren. Fordi det er fra Gud, det
udgaar, sker Opbrændingen dog paa et rent Sted.
Men imod det nye hos Riehm gjør Dillmann til Lev. 27,
gjældende, at der er Forskjel paa Cherem og Cherem, og
det i en anden Betydning end ovenfor. E t Cherem kan ikke
altid kaldes højhelligt; det vilde være enestaaende, hvis den,
der uden Skaansel skal henrettes, kaldtes saaledes V. 29. Men
de to Vers handle om forskjellige Ting; V. 28 om en — til
Forskjel fra V. 2 fif. — uigjenkaldelig Indvielse, der stod en-
s£co rrjg nvitjg.
Foruden andre T in g ligger i Sammenhængen Forklaringen af
Jesu Død som en Misdæder, hvilket kunde volde Læserne Anstød; saa langt fra
at være en saadan, siger Forfatteren, er Jesus et Offer med non plus ultra af
Hellighed. Jf. Delitzsch 684. 1) Riehm har allerede tidligere, saaledes i Lehr-
begriff des Hebråerbriefs 18672, X X I
{.,
antydet sin Opfattelse, der har noget
Slægtskab med Ewald 85 ff. og i det væsentlige er optaget af K e il 247 f. 250 ff.
*) Jt- Riehms A rtik e l »Bann« i Realworterbuch.