261 / 390
2 5 0
L. Glahn.
Ogsaa H engstenberg, K e il, Philippi og Wangemann gjøre det
gjæ ldende; men ellers er det opgivet a f næsten alle siden Båhrs
K ritik (394—97).
Man anfører (Hengstenberg 15) Syndofrets Navn PNHh•
men dette viser ikke, at Ofret betragtes som »die leibhaftige
Sunde«; det er kun Metonymi om det, som har med Synden
at gjøre, jf. Micha 6, 7
og
rwBn, Lev. 4, 3 ina-jn
by
sml. Num. 19, 9 ¡-ni ■>£ Vand m od Urenhed. Opbrændingen
viser i og for sig intet, men sker ganske vist her »udenfor
Lejren«; dette forklares som Urenhedens Sted, thi det urene
bragtes bort fra den. Men fordi det urene bragtes ud af Lej
ren, behøver ikke alt, som bragtes ud , at være urent, siger
Båhr (397). Ex. 33, 7 forlod Moses det syndige Folk og op
slog Teltet (Helligdommen) langt fra Lejren. Her ved Synd
ofret tales ogsaa om et r e n t Sted; det urene bragtes derimod
til et urent S ted, Lev. 14, 45. Asken af Ofrene, f. Ex. af
Brændofret, vil ingen betragte som uren; men netop paa samme
Sted, hvor den lægges: udenfor Lejren, Lev. 6, 4 , er det, at
Syndofret opbrændes, 4, 12. Det maa derfor være ikke for
K jødets, men for Lejrens (relative) Urenheds Skyld, at det
bringes udenfor. Dernæst anføres Lev. 10, 17, idet Præsternes
Pligt i visse Tilfælde at spise Syndofiferkjødet antages at bero
paa den Forudsætning, at Syndens Urenhed var gaaet over paa
det, saa at den ved Fortæringen afK jødet fuldstændig skafifedes
bort (Hengstenberg 15). Men mindst af alle kunde vel Præsterne
have med det at gjøre, og Stedet kan forklares helt anderledes:
Syndofret burde have været spist af Præsterne, der kunde gjøre
det uden Frygt, siger Moses, fordi det var høj helligt (sml. Lev.
5, 13 det øvrige af M el ofret); Herren har givet dem det —
nemlig Kjødet, ikke Syndofferinstitutionen, jf. V. 18 — til at
fortære det og derved v ise, at Menighedens Skyld er tagen
bort, altsaa deklaratorisk (jf. Oehler og Dillmann). Aaron for
klarer saa Sagen, at det ikke er af Uagtsomhed, men i Følel
sen af egen Uhellighed, fordi han og hans Hus trods Ofrene
samme Dag ere ramte afen Vrede fra Gud, der dræbte de andre