264 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus..
253
hver frit for (jf. 1 Sam. 1, 28). medens det er upaaviseligt og
utroligt, at nogen kunde bandlyse et Barn eller en Slave til
den visse Død; det er i V. 29 en af Loven selv udtalt For
bandelse. Cherem behøver ikke at være noget for Gud veder
styggeligt og for Mennesker grufuldt; i Etymologien (forhindre,
forbyde) ligger kun, at det er unddraget fra almindelig Brug
og uigjenkaldelig overgivet til Gud. Kun naar det, som i Deut.
7, 25 f., er en Afsky for ham, tilintetgjøres det — hvad enten
det er Personer eller Ting, hedenske eller indenfor Theokratiet;
og omvendt: naar Cherem dræbes eller ødelægges, er det, fordi
det er urent; men i saaF a ld hedder det ikke n irp 1?
men
blot E i n d v i e til Undergang, skjønt denne naturligvis er
til Guds Æ re. — Lev. 10, 17 ender Riehm i Grunden selv med
at forstaa deklaratorisk; Fortæringen er (75) »genau genommen,
nicht mehr ein Moment der Capparah selbst«, men »ihre noth-
wendige Folge, und nur als solche die Wirkung der Darbringung
des Deckungsmittels mit bedingend«. Og det synes at vise
sig, at Opbrændingen ved Syndofrene ikke kan løsrives fra Op
brændingen ved de andre O fre; thi Riehm kommer til at nærme
sig hin Opfattelse, at Opbrændingen i det hele har med Guds
Vrede at gjøre, naar han S. 74 finder, at Stedet, hvor Alter
asken lagdes, var det naturlige Opbrændingssted, »weil das ver-
nichtende Feuer des Eifers Gottes nicht wesentlich verschieden
ist von dem von ihm ausgegangenen heiligen Feuer, mittelst
dessen er die Altargaben entgegennimmt und verzehrt (Lev.
10, 2. Num. 16, 35)«-
Det eneste paafaldende er Renselserne i Lev. 16 og Num.
19. Men det vilde i og for sig være for lidt at bygge en Op
fattelse paa , der har saa meget imod sig, og disse Steder
kunne forklares enten med Knobel o. a., at Urenheden stam
mer fra den urene Sag, eller som en Kontrastvirkning af d e t
h e l l i g e F o r m a a l , saa at Præsten og hans Hjælpere maa
rense sig paa Grund af deres Beskæftigelse og Berøring med
det hellige. Lev. 6, 20 f. har det højhellige en saadan Virkning.