Previous Page  275 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 275 / 390 Next Page
Page Background

264

L, Glahn.

Sammenhæng mellem Offer og ofrende ophæves, taler dog og-

saa Hofmann om Slægtskabet: »Eigenthum durch seine Arbeit

erworben«, »Lebendiges das ihm als solches verwandt« (243,

249). Cave anerkjender det lykkelige Udtryk af de Maistre,

at Offerdyrene ere »les plus humaines« (C.400), men for-

kastei dog Kurtz Tale om »ein biotischer Rapport« med den

ofrende (C. 253); thi det er »the death of Christ which first

places in a clear light the peculiar selection of victims under

the Law« (399). Valget beror altsaa paa, at Christus engang

i Lremtiden skulde blive Menneske. Men Lremtidssymboliken

kan ikke skilles fra Nutidssymboliken, ligesom Christus jo blev

Menneske for Menneskers Skyld.

Den symbolske og sakramentale Side kunne altsaa godt

forenes og tillige forbindes med objektiv Betydning for Guck

I Keils Opfattelse er Døden fremhævet, dog ikke Strafdød,

heller ikke blot Midlet til at vinde Blodet, men det for Mennesket

substituerede Offerdyrs Død skal fremstille »sowol den Tod als

die Lrucht der Sünde . . . als die Nothwendigkeit des Sterbens

des alten Menschen, um zum Leben mit Gott zu gelangen«

(218). Men andre Steder siger Keil, at »durch die Schlachtung

wird es (Ofret) in den Tod gegeben und erleidet denselben

für den Sünder d. h. stellvertretend flir den Opferdarbringer

als Sold der Sünde« (243); jf. 246, at derved bliver »der gött­

lichen Gerechtigkeit Genüge geleistet«. Keil glider stadig til­

bage til den traditionelle Anskuelse.

Naar den reale Stedfortrædere fastholdes, sammentrænger

al central Lorstaaelse af Ofret sig i det Spørgsmaal (Delitzsch

738): hvorfor og i hvilken Betydning var Blod og altsaa

voldsomt henstrømmet Liv Sonemidlet? Delitzsch selv er-

kjender den juridiske Opfattelse for »die einfachste und fass­

barste und dem neutest. Gegenbilde gemässeste (738 n.) og

siger (719), at »wo Verströmung des Blutes und also des

Lebens ist, da ist gewaltsamer Tod, und wo gewaltsamer Tod

verhängt wird, da ist dies Erweisung der strafenden Gerechtig­

keit«. Dette er i Anledning af Rom. 3, 25. Naar Delitzsch