280 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
Syndofret kun kan anvendes ved Forsyndelser mod den positiv
religiøse Lov, som er given Israel, men ikke ved Overtrædelse
af de almene sædelige Bud, f. Ex. Bähr 387 f.: »Nur fiir theo-
kratische Sünden kennt das Mosaische Gesetz Sühnopfer, nicht
aber für im engern Sinne moralische Vergehen; niemals finden
wir auch in praxi, dass Mord oder Diebstahl u. dgl. durch
Siindopfer gesühnt werden. Dafür hat das Gesetz nur Strafe,
und selbst wenn solche Vergehen unvorsätzlich begangen waren,
wurden sie nicht einmal durch Opfer gesühnt. Vgl. Num.
35, 11 ff.«.
Men »theokratisk« er i Virkeligheden al Synd i Israel.
Theokrati er et Samfund, hvis Konge er Gud selv (1 Sam. 8,7),
og hvis Lov er hans ved Aabenbaring positivt udtalte Vilje.
»Gud hersker altsaa i Folket ved denne Lov« (Saalschütz 16).
Theokratiets Styrke er det guddommeliges direkte Indgriben i
alle Ting; dets svage Side er, at Loven, der skal haandhæves
ved Mennesker som Redskaber, maa holde sig til det ydre,
faktisk foreliggende, om end Sindelaget ikke tabes af Syne, Ex.
20, 17. Forskjellen mellem Moral- og Rituallov ligger fjærnt
fra g. T., fordi Sædeligheden er gjennemtrængt af det religiøse;
»I skulle være hellige; thi jeg Herren eders Gud er hellig«,
Lev. 19, 2. Alle Budene ere Guds Vilje; de særlige Love,
Israels Opdragelse medførte, føjes ikke mechanisk sammen med
de almene Bud, men danne én Lov med disse, og dennes Op
gave er at holde Bevidstheden om Guds Absoluthed og Hellig
hed vaagen. Det theokratiske viser sig i Straffeloven, der har
Dødsstraf for ellers ulige Overtrædelser: den, der sanker Ved
paa Sabbathen (Num. 15, 32 ff.), og den, der ikke vil lade sig
stænke med Renselsesvandet (Num. 19, 20), faar samme Straf
som den, der ihjelslaar (Num. 35, 30 ff.), og den, der dyrker
Afguder (Deut. 13). Lignende Strænghed raader Gen. 17, 14.
Ex. 12, 15. 30, 33. 38. 31, 14 f. Lev. 7, 20 f. 25. 27. 17, 10. 14.
19, 8. 23, 29 f. Num. 9, 13. Saadan torsætlig Overtrædelse
vilde Loven regne for Synd »med løftet Haand«; thi Num. 15,
32 ff. staar øjensynlig paa denne Plads som Exempel. Straffen