486 / 604
237
maa komme an paa en Fortolkning af dette, og han
skriver derefter Følgende: „Naar Forskrivningen, uden
udtrykkelig a t forbeholde Pantsæ tteren Ret til a t rem
placere den indfriede Prioritet, dog er saaledes affattet,
a t dens bogstavelige Indhold ikke er iVeien for denne-
Rettighed, saa kan den vel uden Betænkelighed ind
rømmes ham. Dette turde finde Anvendelse, naar den
paagjældende sekundaire Panteforskrivning blot nævner
en vis Sum, hvorefter Prioritet indrømmes. Anderledes
forholder det sig derimod, naar liiin Forskrivning ved
Opgivelse af Creditors Navn, Udstedelsesdagen o. s. v.
betegner en allerede udstedt Panteforskrivning som
den, efter hvilken vedkommende secundaire Prioritets
haver skal nyde Panterettighed. Her har han, efter Bog
staven, kun a t vige for den saaledes engang tilværende
Prioritet, og Spørgsmaalet er derfor,
0111
der er en
afgjørende Retsgrund til ikke desto mindre a t antage,
a t han ogsaa har villet give Udstederen Ret til efter
hiin Prioritets Afgjørelse a t substituere en anden.“
„I denne Henseende turde der“, siger han fremdeles,
„være Forskjel paa de to Tilfælde, om det er samtidig
med den ældre Prioritets Indfrielse, a t Debitor vil udstede
en ny Obligation med den Prioritet, som nu indfries,. . .
eller om han først efter a t den ældre Prioritet har
været ubesat i nogen Tid a tte r vil bebyrde sin Eien-
dom med denne eengang ophævede Prio ritet“. I det
første Tilfælde kan, viser 0. nærmere, den sekundaire
Prioritetshaver ikke have Oprykningsret; derimod an
tages en saadan a t tilkomme ham i det sidst omtalte
Tilfælde, og særlig formenes dette a t maatte gjælde i
det Tilfælde, a t
1
ste Panthavers Forskrivning er bleven
indfriet ved succesive Afdrag, som i samme vare
betingede, og hvorpaa der saaledes havde kunnet gjøres
Regning. 0. mener ogsaa, a t Frd. 12. September 1806
kan paaberaabes til S tø tte for, a t 2den Panthaver kan