487 / 604
238
have Ret til a t rykke op i 1ste Prioritet, selv om
dette ikke udtrykkelig er vedtaget. —Han fremhæver
endelig, a t den, der har Panteret i en Ejendom, ikke
efter en ved Pan teret sikret Kapital, men efter andre
Ejendommen paahvilende ‘Byrder, saasom Brugsrettig
heder, Arvefæsteafgifter, Jordskyld, Aftægt, Livrente
eller deslige, der med en Prioritet hvile paa en Ejen
dom, maa nyde godt af, a t disse Byrder bortfalde, og
a t Ejeren ikke til Skade for Panthaveren kan stifte
en ny Ret over Ejendommen af et lignende Indhold
som den tidligere.
Forholdet mellem Underpant i Løsøre og privili
gerede Fordringer, saaledes som dette stillede sig efter
PI. 28. Juli 1819, har 0. gjort til Gjenstand for en ud
førlig Behandling i Hdb. 6. B. p. 147—158, hvor han
navnlig ogsaa har begrundet, a t denne P lakats Regel,
skjøndt nærmest kun given for Tilfælde af egentlig
Konkursbehandling, dog ogsaa m aatte komme til An
vendelse, naar Execution eller Udpantning gjordes for
en priviligeret Fordring, hvilket, som bekjendt, senere
tik Hjemmel i PI. 14. Mai 1834; da denne sidste Plakat,
der er udarbejdet a fø ., saaledes ikke antoges a t inde
holde Andet end hvad der allerede fulgte af PI. 23.
Juli 1819, blev der givet den Anvendelse, selv om den
hvpothekariske Forskrivning var ældre end PI. af 1834,
naar den blot var erhvervet efter Kundgjørelsen af
Plakaten a f 1819, jfr. Hdb. 6. B. p. 689.
Det tidligere vigtige Spørgsmaal, om vor Lovgiv
ning hjemlede almindeligt Pant, sam t i bekræftende
Fald hvilke dettes Retsvirkninger vare, har 0. gjen-
tagne Gange gjort til Gjenstand for udførlig Under
søgelse, først i en Afhandling i j. A. Nr. 19 p. 190
—220 og Nr. 20 p. 149—164 og senere i j. T. 16. B.
2. H. p. 180—224; i Hdb. 6. B. p. 219 ff. indskrænker
han sig, som han selv siger, til a t gjengive Resulta