ASØrstedsBetydning

De lovbestemte Panterettigheder vare kun meget

ufuldstændig behandlede hos Hurtigkarl og de ældre

Forfattere. 0. skriver med Rette herom i Hdb. 6. B.

p. 257—260: „Den hele Materie om legal, ellersom vore

Lovkyndige og kalde det, stiltiende Panteret, er af

vor Forfatter“ (o: Hurtigkarl) „som og af hans For-

rnænd behandlet paa en meget utilfredsstillende Maade.

De have aldeles forbigaaet de allervigtigste dertil

hørende Tilfælde, navnlig den Panterettighed, som til

kommer Staten, Communerne og andre Vedkommende

for de lovhjemlede Afgifter, der svares af Eiendommene

som saadanne; hvorimod de, ved som etExempel paa

Retspant a t nævne den Ret, Kongen erhverver i Jorde

godser, ved a t seqvestrere disse for de deraf gaaende

Skatter og Afgifter, endog udtrykkelig vise, a t de ikke

have tæ nk t paa den oprindelige Panterettighed, som

Staten har for deslige Afgifter. Den meget væsentlige

Forskjel, som der er imellem de forskjellige Arter af

legalt Pant, baade med Hensyn til den Retsgrund,

hvorpaa de hvile, og til deres Virksomhed, er heller

ikke faldet dem ind. De Panterettigheder, som eo

ipso og uden Hensyn til noget personligt Forhold haves

i en Eiendom, nævnes i Flæng med de Panterettig

heder, som grunde sig paa et personligt Factum .“ 0.

paaviser nærmere, hvilken væsentlig Forskjel der er

mellem den Panterettighed, som haves for Skatter eller

andre offentlige Byrder, der ere lagte paa Eiendommene

som saadanne, og den Panteret, som Staten eller

offentlige Institu ter have hos deres Oppebørselsbetjente,

idet den først omtalte Panteret ikke til sin Virksomhed

behøvei- nogen Tinglæsning eller Indførelse i Pante-

protokollen og ikke kan fortrænges ved nogen ældre

Pantefordring, medens den sidst omtalte A rt af Pante

rettigheder først erhverves ved Bestallingens Ting-

læsning og derfor maa staa tilbage for den tidligere

A. S. Ørsteds Betydning. II.

241