491 / 604
242
vecl Villieserklæring stiftede Pan teret i den faste
Ejendom. Den sidst omtalte A rt af Panterettigheder
har derfor efter hans Mening stor Lighed med de
villiesbestemte Panterettigheder, men han anser det
dog for rigtigst a t henføre dem mellem de lovbestemte
Panterettigheder. 0. giver derefter en udførlig Frem
stilling af de forskjellige lovbestemte Panterettigheder;
denne Fremstilling har imidlertid for største Delen nn
en mindre aktuel In te resse ; der er derfor af bemeldte
Fremstilling kun Anledning til a t fremdrage et P a r
enkelte Punkter.
Det er allerede tidligere omtalt, a t Forfatterne før 0.
ikke henførte Tilbageholdelsesretten til de tinglige Ret
tigheder; Hurtigkarl t. Ex. nægter udtrykkelig (2. D. 2. B.
p. 367), a t den Ret, som 4—3—11 giver Skipperen til
for Haveribidraget a t tilbageholde Godset, medfører
nogen Ret i Tingen. Det er derfor et Fremskridt, a t
ø. til de tinglige Rettigheder henregner de Retsforhold,
som nu i Systemerne i Almindelighed nævnes som
Hovedarterne af den lovbestemte Tilbageholdelsesret,
skjøndt det vel nok havde væ ret heldigere, om han
havde opstillet dem som en særegen A rt af tinglige
Rettigheder og ikke, saaledes som han gjorde, henført
dem blandt de lovbestemte Panterettigheder. 0. mener,
(jfr. n. j. A. 26. B. p. 45—47 og Hdb. 6 B. p. 307—315)
a t man maa tillægge „Enhver, der paa Vedligeholdelse,
Bearbeidning, Transport o. s. v. af en Andens Ting
eller Materialier anvender Bekostning eller Flid, som
han er berettiget til a t faae godtgjort, Panterettighed
for den ham saaledes tilkommende Godtgjørelse i det
Gods, der var Gjenstand for hans Foretagende, saa -
læ n g e h a n e n d n u h a r d e t i s i t V æ r g e 1)“. Han
skriver nærmere herom blandt Andet: „Hvor det er ad den
') Disse Ord ere i Hdb. anførte med fremhævet Tryk.