497 / 604
248
Obligationsretten.
Det er allerede tidligere (p. 7) omtalt, a t de ældre
dansk-norske Forfattere ved deres Fremstillinger af
Formueretsforholdene tyede til de paa den Tid i Ud
landet udkomne systematiske Værker over Romer
retten og Naturretten, og a t de i en ikke ringe Grad
overførte paa vore Forhold de Sætninger, som de fandt
opstillede i de omtalte Værker. A t dette er Tilfældet
for Tingsrettens Vedkommende vil fremgaa af, hvad
der er anført i det foregaaende Afsnit; i dette Afsnit
vil det nu blive vist, a t det samme finder Sted i Hen
seende til Obligationsretten. Det Anførte gjælder navn
lig om Nørregaards Fremstilling af Obligationsretten,
idet denne er ikke lidet udførligere end de tidligere
Forfatteres Fremstillinger, og da Hurtigkarl i det
væsentlige sluttede sig til Nørregaard, gjælder noget
Lignende om Hurtigkarls Værk.
Nørregaard siger
selv (§ 664), a t vore Love i Materien om Kontrakter
„for det Meeste have fulgt Naturens Ret, og at, naar
de gaae uden for denne Ret, eller befale visse borgerlige
Høitideligheder ved een eller anden Contract, da er det
kun for desto bedre Beviisligheds, desto meere Sikker
heds Skyld“. Der er derfor ogsaa en væsentlig Over
ensstemmelse mellem de Resultater, hvortil han kommer