503 / 604
254
tilføie den Anden, eller ikke. I første Tilfælde kan
Contracten ikke derved blive ngyldig, om end dette
Onde m aatte være nok saa stort. Den Creditor, der
ved Trusel med a t kaste sin Debitor i Fængsel be
væger denne til a t indgaae et for Creditor fo rd e lag tig t
Forlig, kan, forsaavidt dette ikke af andre Aarsager
maatte være ulovligt, gjøre saadant Forlig gjeldende.
Den derimod, som ved Trusel med legemlig Overlast
har bragt en Anden til a t give eller paatage sig
Noget, er uberettiget til a t beholde det Modtagne eller
indtale det Lovede, uagtet hans Trusel maatte være
lidet frygtelig, og blot med Hensyn til den Andens
Frygtagtighed havde gjort sin Virkning. Dette maa
saa meget mere antages, som der unægteligen i ethvert
saadant Tilfælde er begaaet en Forbrydelse, der hører
til Røverie i Ordets udstrakte Betydning.“
Med Hensyn dernæst til a t de ældre Forfattere
lærte, a t den aftvungne Kontrakt i Mangel af betimelig
Vedersigelse til Tinge maatte i Henhold til 5—1—4
blive staaende ved Magt paa Grund af den Tvungnes
paafølgende stiltiende Sam tykke, da erklærer 0 . sig
imod denne Opfattelse. „Efter Sagens N a tu r“, siger
han, „indeholdes der ingen Renunciation paa exceptio
metus deri, a t den Tvungne ikke strax paataler den
udøvede Vold; og det lader sig ingenlunde formode,
a t Lovgivningen skulde tage en grov Misgjerning i
Beskyttelse ved a t tillægge Tausheden slig overordent
lig Virkning. Ei heller indeholder 5—1—4 nogen
gyldig Grund, hvoraf en saadan Slutning kunde gjøres.
Den der befalede uopholdelige Vedersigelse til Tinge
har uden Tvivl til Hensigt, a t den Paagjeldende, naar
ingen Oplysning kan tilveiebringes om Maaden, hvor-
paa Contracten er tilveiebragt, skal erhverve Ret til
a t bekræfte sin Indsigelse med Eed paa samme
Maade, som om han fragik selve Underskriften. Lov