ASØrstedsBetydning

255

giveren har indseet, a t slig Yold saa godt som aldrig

vil udøves i andre Yidners Overværelse, end saadannes,

d e r'e re meddeelagtige i samme, og a t altsaa den

Overfaldne ordentligviis vilde være uden Redning,

dersom den Underskrift, han ikke kunde nægte at

have givet, men dog kun under Omstændigheder, hvori

dens Betydning som Samtykke bortfaldt, skulde være

bindende for ham, saalænge han ikke kunde førehiint

for det Meste umulige Beviis. Paa den anden Side

fandt Lovgiveren tillige, at han dog burde gjøre Alt,

hvad der var muligt, for a t sætte Documentets Er

hverver i Stand til a t vedligeholde sin Contract ved

at bevise dens frivillige Indgaaelse. Derfor anordnede

han den uopholdelige Anmeldelse for Retten, der des

uden er ganske analog med hvad Loven foreskriver i

6—12—4 og 8 sam t 6—13—19. Iagttager den Paa-

gjeldende denne Forskrift, og Modparten, som dertil

lovligen kaldes, ligesaa lidet seer sig i Stand til a t

bevise Contractens Frivillighed, som han den paabe-

raabte Tvang, da bør han saa meget mere kunne

værge sig ved sin Eed, som dette i alt Fald ikke

kunde nægtes ham, saafremt han havde valgt a t fra-

gaae sin Haandskrift; et Middel, som altid vilde staae

aabent for den samvittighedsløse Debitor, hvorimod

den retskafne Mand, som slig Overlast var tilføiet,

vilde være et Offer, naar han ikke kunde redde sig

ved a t beedige Det, som virkeligen var foregaaet. Det

er iøvrigt klart, a t slig Eed blot kan frie den Paagjel-

dende, men ikke fælde den Sigtede som Yoldsmand,

saa lidet som den i 6—13—19 angivne Fremgangs-

maade kunde have slig Yirkning. Men er den be

timelige Yedersigelse blot paalagt den Tvungne, for-

saavidt han vil nyde Adgang til paa foranførte Maade

at frigjøre sig, saa vil den udøvede Yold og uden slig

Forms Iagttagelse bevirke Contractens Ugyldighed,