![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0504.jpg)
255
giveren har indseet, a t slig Yold saa godt som aldrig
vil udøves i andre Yidners Overværelse, end saadannes,
d e r'e re meddeelagtige i samme, og a t altsaa den
Overfaldne ordentligviis vilde være uden Redning,
dersom den Underskrift, han ikke kunde nægte at
have givet, men dog kun under Omstændigheder, hvori
dens Betydning som Samtykke bortfaldt, skulde være
bindende for ham, saalænge han ikke kunde førehiint
for det Meste umulige Beviis. Paa den anden Side
fandt Lovgiveren tillige, at han dog burde gjøre Alt,
hvad der var muligt, for a t sætte Documentets Er
hverver i Stand til a t vedligeholde sin Contract ved
at bevise dens frivillige Indgaaelse. Derfor anordnede
han den uopholdelige Anmeldelse for Retten, der des
uden er ganske analog med hvad Loven foreskriver i
6—12—4 og 8 sam t 6—13—19. Iagttager den Paa-
gjeldende denne Forskrift, og Modparten, som dertil
lovligen kaldes, ligesaa lidet seer sig i Stand til a t
bevise Contractens Frivillighed, som han den paabe-
raabte Tvang, da bør han saa meget mere kunne
værge sig ved sin Eed, som dette i alt Fald ikke
kunde nægtes ham, saafremt han havde valgt a t fra-
gaae sin Haandskrift; et Middel, som altid vilde staae
aabent for den samvittighedsløse Debitor, hvorimod
den retskafne Mand, som slig Overlast var tilføiet,
vilde være et Offer, naar han ikke kunde redde sig
ved a t beedige Det, som virkeligen var foregaaet. Det
er iøvrigt klart, a t slig Eed blot kan frie den Paagjel-
dende, men ikke fælde den Sigtede som Yoldsmand,
saa lidet som den i 6—13—19 angivne Fremgangs-
maade kunde have slig Yirkning. Men er den be
timelige Yedersigelse blot paalagt den Tvungne, for-
saavidt han vil nyde Adgang til paa foranførte Maade
at frigjøre sig, saa vil den udøvede Yold og uden slig
Forms Iagttagelse bevirke Contractens Ugyldighed,