508 / 604
:
259
andrede paa den Tid, Contracten blev oprettet.“
0.
antager, a t kun den Uvidenhed eller Vildfarelse, der
angaar det Væsentlige, kan rokke en Kontrakts
Gyldighed, men han indrømmer, at det undertiden kan
være tvivlsomt, hvilken Uvidenhed eller Vildfarelse
der skal henføres herhen. Han antager imidlertid, a t
man maa se hen til, hvad der bestemmer og betinger
Kontraktens Tilværelse og juridiske Gyldighed. Saa-
ledes antages en Vildfarelse, der angaar det Materiale,
hvoraf den omkontraherede Ting bestaar, a t være en
væsentlig, dersom det mellem Parterne enten har
været vedtaget eller klarligen forudsat, a t Tingen
skulde være af en vis Beskaffenhed, og som et Exem-
pel nævnes, a t en uægte Sten er solgt for en Ædel
sten, i Modsætning til det Tilfælde, hvor en af Par
terne ensidigen har forestilt sig, a t Tingen var af e t
kostbarere Materiale, end den findes a t være. En
Vildfarelse i Henseende til det Væsentlige anses det
ogsaa for a t være, a t den omkontraherede Ting allerede
er tilintetgjort, inden Kontrakten indgaas, eller aldrig
er kommen til Existens, hvilket t. Ex. siges ofte a t
indtræffe med Hensyn til Søassurance, hvor da den
saakaldte Restourno kan finde Sted; ligeledes anses
en Vildfarelse i Henseende til Overdragerens Ejendoms
eller Dispositionsret for a t være væsentlig.
Blandt Betingelserne for, a t en Kontrakt kunde
være gyldig, nævnede de ældre Forfattere1) fremdeles,
at den ikke maatte gaa ud paa Noget, som var legalt
eller moralsk umuligt, eller, som det ogsaa udtryktes,
paa Noget, der stred imod Statens eller Naturens
J) Hesselberg p. 198, Hedegaards nævnte Værk p. 41—42,
Dons 2. D. p. 274—275, Kongslev 2. B. p. 255, Nørregaard
§ 664 Nr. 4 og § 669 jfr. hans Naturret § 383, Brorsons
anførte Værk 1. B. p. 6, Hurtigkarl 2. D. 2 B. p. 19—20.