510 / 604
Naar en Kontrakt gaar ud paa Noget, som strider
imod Lov eller Ærbarhed, opstilledes det hos de tidligere
Forfattere som en almindelig og ubetinget Regel, a t
Kontrakten var ugyldig, og hertil indskrænkede sig i
det Hele deres Lære om dette Punkt. Med Hensyn
hertil bemærker 0 . (Hdb. 5. B. p. 91—92), a t Kon
trakten ikke blot er ugyldig, naar selve Kontraktens
Gjenstand er en i sig lovstridig Handling, men ogsaa,
naar der er forsømt a t iagttage, hvad Loven har fore
skrevet for a t betrygge den ene P a rt mod Følgerne af
Overraskelse eller Mangel paa Indsigt og Erfaring eller
af en Forlegenhed, som kunde bringe ham til a t kon
trahere under Yilkaar, som vare skadelige for ham
eller endog middelbart for det Offentlige. 0. tilføjer
imidlertid, a t Kontrakten i Tilfælde af dette Slags ikke
ubetinget er ugyldig, men kun forsaavidt det er den
anden Part, som søger a t gjøre den gjældende mod
den, til hvis Bedste den overtraadte Lov er skreven,
og dette siges t. Ex. a t finde Anvendelse paa adskillige
Kontrakter mellem Jorddrot og Fæster. „Heller ikke“,
skriver han fremdeles, „er det iøvrigt altid Contractens
hele Indhold, som svækkes ved det Lovstridige, der
findes ved samme. Naar det lovstridige Indhold saa-
ledes kan afsondres fra det, der i sig er lovligt, a t
dette aldeles kan tilintetgjøres, uagtet Contracten i
sine øvrige Dele bliver ved Magt, saa maa det ordentlig
vis, og naar Loven ikke udtrykkeligen har paabudt
det Modsatte, antages, a t kun Det i Contracten, som
er imod Loven, ophæves, men a t den derefter rectifi-
ceret bliver a t opretholde“. Ogsaa her nævnes nogle
Exempler,
hentede fra Retsforholdet mellem Jorddrot og
Fæster.
Naar den lovstridige Ydelse er erlagt, antager 0.
(Hdb. 5. B. p. 92—93) vel som Hovedregel, a t den,
der har erlagt samme, ikke kan være berettiget til at
i
261