515 / 604
2 6 6
Præstation, uden a t medføre noget videre personligt
Forhold, maa kunne overdrages uden dens Forevidende
eller Samtykke, imod hvem Rettigheden haves, ligger
umiddelbart i Retsfordringens Beskaffenhed, idet denne
ikke medfører, a t Kreditor personligen skal modtage
den kontraktmæssige Præstation, men tilsteder, at
han indfordrer den ved en tredie Mand, og det i denne
Henseende maa være den Paagjældende ligegyldigt,
om denne tredie Mand indsættes til Ejer eller blot
handler som Fuldmægtig1); 0. fremhæver ogsaa, a t
det vilde være til sto rt Afbræk for Borgerne i deres
Omsætninger og fri Benyttelse af deres Ejendom, hvis
Gfjældsfordringer ikke vare transportable.
Virkningen af Transporten ligeoverfor Cessus be
røres saa godt som ikke hos Hurtigkarl; han anfører
vel (2. D. 2. B. p. 49—50) under det Afsnit, som
handler om Betaling, Bestemmelserne i Frd. 9. Februar
1798, men han giver ikke noget Bidrag til deres For
tolkning. I denne Henseende skriver 0. (Hdb. 5. B.
p. 172—174) Følgende: „Efter almindelige Grundsæt
ninger kan . . . Rettigheden ikke overføres paa tredie
Mand uden i Eet og Alt saaledes, som den Rethavende
besad samme; og enhver Indsigelse, som havdes mod
Cedenten, maatte saaledes og gaae over mod Cessio-
narius. Ogsaa m aatte det paaligge denne, a t under
rette den Forpligtede om den foregaaede Forandring i
Creditors Person, og alle de Afbetalinger eller andre
Transactioner, som inden saadan JSlotification foregik
mellem Debitor og den oprindelige Creditor, maatte
komme hiin tilgode uden Hensyn til den foregaaede
Cession. Men ligesom det i mange Tilfælde ligger
enten i Forskrivningens eget Indhold eller i almindeligt
9 Jfr. j. T. 12. B. 2. H. p. 219-221 og 15. B. 2. H. p.
255-263.