520 / 604
271
naar der ikke er sket Paategning derom paa Gjælds-
brevet. Denne Anvendelse af Grundsætningen i Frd.
9. Februar 1798 blev som bekjendt fastslaaet ved Be
stemmelsen i Frd. 28. Juli 1841 § 1 in fine. I Hen
seende til denne Bestemmelse, der i Anledning af en
Indstilling fra begge Stænderforsamlinger blev optagen
i Forordningen, og som er affattet af 0., hedder det
i Cancelliets Forestilling af 2. Juni 1841 p, i Overens
stemmelse med hvad der var foreslaaet af 0., a t det
vistnok er „aldeles overensstemmende med Grundsæt
ningen i Frd. 9. Februar 1798, a t slige Effecter“ (o:
Statspapirer, Aotier og private Obligationer), „under
Forudsætning af, a t der ikke er meddelt samme Paa
tegning om a t være indbefattede under Pantsætningen,
ikke bør kunne søges tilbage fra Trediemand, til hvem
de ere bievne transporterede eller givne i haandfaaet
Pant, ligesom det og i høieste Grad vilde være for
styrrende for Omsætningen af deslige Effecter saavel-
sorn for disses Pantsætning, om Kjøberen eller Pan t
haveren kunde være udsat for a t lide under de al
mindelige Pantebreve, der maatte være udstedte af
den, som med lovlig Adkomst har Activet i Hænde,
eller ved de denne overgaaede Namsdomme nr. v. Ogsaa
er det aldeles stemmende saavel med Forholdets Natur
som med Grundsætningen i ovennævnte Forordning,
at en paa et saadant Activ gjort Paategning om en ældre
Pantsætning dog maa kunne gjøres gjældende mod den,
der senere tilforhandler sig det eller tager det i Pant.
løvrigt kan Stændernes Indstilling ikke antages a t have
Hensyn til nogen Indskrænkning i den Fortrinsret, som
den almindelige Pantsætning giver med Hensyn til de
Effecter af det omhandlede Slags, som .forefindes i De
bitors Boe paa den Tid, samme bliver taget under
J) Jfr. Coll.-Tid. for 1841 p. 629-630.