524 / 604
275
Ai det saaledes Anførte vil det s e s, i hvilken
væsentlig Grad 0. har bidraget til a t belyse Betyd
ningen af Frd. 9. Februar 1798 og til a t udvikle Kon
sekvenserne af denne Forordning.
I Henseende til Hjemmelspligten1) bemærker 0.,
at den efter Hurtigkarls og de fleste andre Forfatteres
Fremstilling blot skulde finde Anvendelse paa de Kon
trakter, som have Ejendoms Erhvervelse til Gjenstand,
og at de end ikke synes dertil a t henføre Transport
af Gjældsfordringer, idet Læren om Cedentens For
pligtelser ligeoverfor Cessionarius særlig omhandles,
uden a t dens Forbindelse med Læren om Hjemmel
engang antydes. 0. derimod mener, a t Hjemmels
pligten har et langt videre Omfang. Til Hjemmels
pligten henfører han først og fremmest en „Indestaaelse
for, a t der, med Hensyn til Overdragerens Adkomst,
Intet er iVeien for, a t Rettigheden kan gaae over paa
Ben, der efter Contractens Indhold skal erhverve
samme, og det i dens fulde Strækning, saa a t Servi
tuter og andre Indskrænkninger, der udenfor de al
mindelige Anordninger, eller hvad der i Særdeleshed
er blevet omhandlet mellem Contrállenteme, hvile paa
Eiendommen, maae ansees som Brud paa Hjemmels-
9 Jfr. Hedegaards Kommentar til Clir. Y.s danske og norske-
Lovs. 5. Bog p. 401, Dons 2. D. p. 303—307, Kongslev 2. B.
p. 278-283, Nørregaard § 679 og hans Haturret § 399,
Brorsons Fortolkning af Chr. Y.s danske og norske Lovs
5. Bog 1. B. p. 288—289, juridisk Maanedstidende for 1802
1. B. p. 142—144, Hurtigkarl 2. D. 2. B. p. 40—43, A. f. R.
1. D. p. 486-500 og Hdb. 5. B. p. 129-140.
18*