523 / 604
274
1798 aldeles ikke tilsteder a t anse en Mortification
efter Frd. 4. Marts 1690 § 2 (nemlig ved en tinglæst
Kvittering) for gjældende mod tredie Mand, der med
lovlig Adkomst har Gjældshrevet i Hænde, og a t i
Særdeleshed den i Frd. 4. Marts 1690 befalede Ting
læsning In te t kunde virke mod den, der allerede inden
denne Læsning havde ladet sig Gjældshrevet tiltrans
portere eller taget det i Pant, eller engang mod dem,
der senere faa Adkomst paa Gjældshrevet, ligesom
det foreskrevne Varsel til den Mortificerende ikke kan
have Hensyn til Andet end a t betrygge Beviset for
Kvitteringens Gyldighed mod Udstederen selv og dennes
Arvinger. 0- gjør derhos opmærksom paa, a t Forord
ningen udtrykkeligen angiver som Bevæggrund „at
forekomme den Ulempe, som ved Mortificationer paa
Obligationer, Beverser eller deslige kan foraarsages,
idet a t de, som ubekjendte, i lang Tid henhvile, og
siden efter d en M o r t i f i c e r e n d e s D ød opdages, hvor
over de Interesserende i vidtløftig Proces geraade“,
hvilket formenes yderligere a t vise, a t der her intet
Hensyn er tage t til tredie Mand, som har erhvervet
Gjældshrevet. Hvad derimod angaar den i Frd. 7. Februar
1823 omhandlede Mortification, angiver 0. (Hdb. 4. B.
p. 375) Hensigten med samme a t være a t tilin tetgøre
den mulige Fordring, som en tredie Mand kunde gjøre
paa a t være retmæssig Ejer af et Gjældsbrev, saa at,
naar ingen Saadan melder sig, eller den Fordring,
hvormed han melder sig, findes ugrundet, Mangel af
det originale Gjældsbrevs Besiddelse ikke kan være til
Hinder for, a t Domhaveren som Kreditor kan faa
Gjældshrevet betalt eller som Debitor faa det udslettet
af Pantebogen, men ved Siden heraf fremhæver han
tillige (Hdb. 5. B. p. 159), a t der ved den af Kreditor
erhvervede Mortification ikke afgjøres Noget angaaende
Gjældens Yirkelighed og vedvarende Gyldighed.