522 / 604
273
brevet overdrage af en Anden, skulde erhverve en
Ret til Gjældsbrevet, selv om en af de tidligere Trans
porter er falsk eller udstedt af en umyndig Person;
han gjøi nemlig gjældende, a t Debitor i det omtalte
Tilfælde ei pligtig a t betale, medens den, der vil kjøbe
Grjældsbrevet eller tage det til Pant, kan se sig for og
ikke behøver a t indlade sig med Besidderen afGjælds-
brevet, naar denne ikke er saa paalidelig eller saa
vederhæftig, a t han derved er uden F a re1). Som be-
kjendt blev det ogsaa senere ved en Højesterets
dom af 12. November 1839 statueret, a t en kgl. Obliga
tion kunde af den tidligere Ejer, paa hvis Navn den
havde været noteret, vindiceres fra den godtroende
Besidder, til hvem den var gaaet over ifølge en falsk
Transport. Denne Dom gav Anledning til Frd. 21. Juni
1844, paa hvis Indhold 0. har havt en væsentlig Ind
flydelse.
Da Hurtigkarl næppe fuldstændig har forstaaet
Betydningen af Frd. 9. Februar 1798, er det meget
forklarligt, a t han heller ikke rigtig har indset Betyd
ningen af den ad Bevillingsvejen indførte og senere i.
Frd. 7. Februar 1823 omhandlede Mortification; han
siger nemlig (2. D. 2. B. p. 50-51), a t Mortification er
en Maade a t bevise Betaling paa, og a t den er den
Handling, hvorved den, der efter en Kontrakt har
Noget a t fordre, tilkjendegiver, a t Kontrakten ikke
længere skal være gjældende, men tvertimod anses
som død og magtesløs, og han synes a t gaa ud fra,
at den i Frd. 4. Marts 1690 § 2 omhandlede Mortifica-
tionsmaade endnu kan være tilstrækkelig, idet han
kun betegner den nuværende Mortiflcationsmaade som
mere hensigtsmæssig. Hertil bemærker 0. (Hdb. 5. B.
p. 152—153), a t det er indlysende, a t Frd. 9. Februar
9 Jfr. Coll.-Tid. for 1844 p. 665—666.
A. S. Ørsteds Betydning. II.
18