516 / 604
267
vedtagne Begreber, a t Udstederen vil være sammes
Beløb skyldig til enhver retmæssig Ihændehaver uden
Hensyn til det Forhold, der ellers finder Sted mellem
ham og den oprindelige Creditor, saaledes har og For
ordning 9. Febr. 1798 i Form af en authentisk For
tolkning udstrak t dette til alle Gjeldsbreve. Yel handler
denne Forordning umiddelbart kun om exceptio solu
tionis; men Aarsagernes Lighed kræver, a t Debitor,
som naturligviis iøvrigt måa være mægtig og myndig
til a t forpligte sig, ogsaa i andre Henseender maa
taale, i Forhold til tredie Mand, a t bedømmes blot
efter sin Forskrivnings Indhold, uden a t han imod
denne kan benytte de i Forskrivningen uhjemlede Ind
sigelser, som han maatte have mod den oprindelige
Creditor, f. Ex. exceptio compensationis, non numeratæ
pecuniæ, usurariæ pravitatis. Baade vilde Lovgiverens
Øiemeed med hi in Forordning aldeles ikke opnaaes,
naar Den, der erhvervede et Gjeldsbrev, var udsat for
deslige Gjeldsbrevets Indhold modsigende Indsigelser, og
tillige er det ligesaa vel i disse Tilfælde, som i det,
der er Forordningens Gjenstand, Udstederens egen
Skyld, a t han for tredie Mand apparerér som Debitor,
hvor han ikke virkeligen er det, eller for et større
Beløb end han virkeligen er d e t1)“-
Af det An
førte vil det ses, a t 0. mener, a t Debitor ikke taber
Umyndighedsindsigelsen ved Transporten af Gjælds-
breve, og af hans Formularbog (Udg. af 1811 p. 71)
fremgaar clet, a t det samme antages a t gjælde om
exceptio manus og falsi; paa den anden Side vil det
af det tidligere (p. 256 og 257) Anførte ses, a t 0. an
tager, a t foruden de foran exempelvis nævnte Ind
sigelser tabes ogsaa exceptio doli og ligeledes exceptio
metus, naar betimelig Vedersigelse til Tinge ikke er
:) Jfr. Eunomia 1. D. (1815) p. 249—252.