506 / 604
257
Contrahenterne indby rdeser der, efter Forudsætningen,
In tet vedtaget eller forhandlet, som kunde gjøre deres
Forening betinget af Det, den Ene har ladet sig ind
bilde af tredie Mand; og om Ret til Skadesløsholdelse
kan der ei være Tale med Hensyn til den uskyldige
Medkontrahent. Omstændighederne kunne endog let
være saaledes beskafne, a t Den, der af tredie Mand er
bedraget, snarere kunde siges paa en vis Maade a t
have villet skuffet sin Medcontrahent, end denne ham,
f. Ex. naar Den, der ved opdigtede Begivenheder er
forledet til a t kjøbe eller sælge visse Effecter, for
a t føre sig de formeentlige Conjuncturer til Nytte,
formaaer andre i Opdigtelsen uskyldige Personer til
a t sælge eller afkjøbe ham lignende Effecter efter en
Maalestok, som under de Forudsætninger, hvorfra han
gaaer ud, vilde være ham fordeelagtig. Hvor lidet det
vilde være i vore Loves Aand, a t nægte den uskyl
dige Medcontrahent de Rettigheder, Contracten har
tilsagt ham, fordi hans Medcontrahent af tredie Mand
er bedraget, indlyser endvidere deraf, a t selv den ved
Medcontrahentens Svig fremkaldte Contract ofte bliver
forbindende, naar den overdrages til tredie Mand, eller
denne iøvrigt har faaet en retlig Interesse i Contrac-
tens Opretholdelse“. Efter Analogien af Frd. 9. Februar
1798 kan det saaledes, bemærker 0., „ikke kaldes i
Tvivl, a t Den, der har ladet sig ved Løvte om Valuta
forlede til a t udlevere en Forskrivning, hvorfor dog
ingen Valuta gives ham, maa svare efter sin Forskriv
nings Indhold, hvis denne transporteres eller pan t
sættes til en uskyldig tredie Mand“.
Ved Hurtigkarls Behandling af Uvidenhed og
Vildfarelse finder 0. (Hdb. 5. B. p. 102—105) det først
mærkværdigt, a t Hurtigkarl ikke har gjort den sæd
vanlige Sondring mellem den Vildfarelse, der angaar
A. S. Ørsteds Betydning. II.
17