498 / 604
249
i Fremstillingen af den dansk-norske Obligationsret,
særlig forsaavidt angaar de Materier, der nu i Al
mindelighed behandles i Obligationsrettens almindelige
Del, og de Sætninger, som han i saa Henseende op
stiller i sin Fremstilling af Naturretten, og om denne
siger han selv, a t den studerte Læser ikke vilde finde
synderlig Nyt i den, men her alene vilde se det paa
Dansk, som han for det meste hos mange Andre i for-
skjellige Sprog havde læst.
Medens det nu selvfølgelig ikke med Rette kan
bebrejdes de ældre dansk-norske juridiske Forfattere,
at de søgte Belærelse hos udenlandske Forfattere eller
hos de romerske Ju riste r1), rnaa det derimod anses
for en Fejl, a t de ikke altid anvendte en tilstrækkelig
Kritik ved Afgjørelsen af, hvilke af de Læresætninger,
som de fandt opstillede af fremmede Jurister, der
egnede sig til ogsaa a t antages her i Landet, men
blandt Andet undertiden overførte paa vore Forhold
Retssætninger, som vare opstaaede med særlige romerske
Forhold for Øje, men ikke passede ind i vort Rets
system. Foruden hvad der i saa Henseende vil fremgaa
af den følgende Fremstilling, skal her blot som Exem-
pel nævnes, a t de ældre Forfattere lærte, a t der ved
Depositumsforholdet ikke kunde ydes Depositaren
Vederlag2), og a t Laan til Brug ikke kunde være
stiftet paa Anfordring3), uagtet det, saaledes som 0.
‘) 0. bebrejder tvertimod vore ældre Lovkyndige, at de saa
ofte have forsømt at benytte den romerske Ret til at op
klare deres Begreber (jfr. Hdb. 1. B. p. 461).
2) Jfr. Hesselberg p. 221, Hedegaards Kommentar tilChr. V.s
danske og norske Lovs 5. Bog p. 584—585, Dons 2. D.
p. 379, Kongslev 2. B. p. 360, Nørregaard § 815 jfr. hans
N aturret § 416 og Hurtigkarl 2. D. 2. B. p. 259.
3) Dons 2. D. p. 377, Nørregaard §§ 784 og 791, jfr. hans Na
turret § 411 og Hurtigkarl 2. D. 2. B. p. 248—250.