494 / 604
245
systematiske Fremstillinger af den lovbestemte Til
bageholdelsesret.
Den væsentligste Afvigelse turde
vel være, a t han anser 5 7—2 og 3 for anvendelige
ved de lovbestemte Tilbageholdelsesrettigheder.
Fremstillingen af Bodmeriforholdet i Hdb. 6. B. p.
345—366 indleder 0 . rned nogle Bemærkninger om
Forskjellen mellem dette Forhold og Respondentiafor-
holdet, en Forskjel, der ikke tydelig var angiven hos
de tidligere Forfattere.
„Den væsentlige Forskjel“,
siger 0., „er, a t Lovens Bodmerie foranlediges eller
i det mindste maa ansees a t være foranlediget ved en
paa Reisen indtraadt Skade eller en uformodentlig ind
truffet Pengeforlegenhed, hvorimod Respondentialaan
optages til en Søefarendes Udredning eller til Handels
varers Anskaffelse. Herpaa grunder sig a tte r en anden
Forskjel, a t Respondentiabreve ordentligviis oprettes
paa Afseilingsstedet, hvorimod Lovens Bodmeriebreve
forudsættes a t blive udstedte efter a t Reisen er be
gyndt ; sam t a t dette sidste Slags Gjældsbreve udstedes
af Skipperen som Mandatarms, eller om man vil, nego-
tiorum gestor for de Vedkommende, Respondentiabreve
derimod af Debitor selv, saa a t Skipperen ikke ved et
saadant Dokument kan forpligte Rederiet uden efter
ordentlig Fuldmagt (Frd. 19. Decbr. 1794 § 1 jfr. § 7).
Af den ovenanførte Grundforskjel lader det sig og let
forklare, hvorfor Lovens Bodmerie medfører en fortrin
ligere Ret end den, Respondentiabreve kunne give. “ —
Som Gjenstand for Bodmeri nævnede Forfatterne før
0. i Almindelighed kun Skib, Skibsredskab og Fragt.
0. derimod var tilbøjelig til a t antage, a t ogsaa Lad
ningen kunde forbodmes. Han bemærkede i saa Hen
seende, a t Bodmeri ofte optages til Ladningsejernes
Bedste, og a t Skipperen efter L.s 4—2—15 og 4 5 1
er berettiget til i Nødstilfælde a t sælge af Ladningen
og at det derfor vilde være besynderligt, om han ikke