493 / 604
244
saalænge indtil hans Udlæg og Salair (forsaavidt et
saadant rettelig tilkommer ham), er betalt.“ — „Den,
der“, skriver han endvidere, „finder eller bjergeren Andens
Gods, eller paa anden Maade, uden hans udtrykkelige
Begjæring, redder det for ham (negotiorum gestor), maa
ligesaa ustridig være berettiget til a t holde Godset
tilbage, indtil han har faaet det Udlæg eller den Be
lønning, som tilkommer ham, og uden hvis Anvendelse
Godset var gaaet tab t baade for Eieren og for hans
Creditorer“. Han bemærker dernæst, a t der i flere
Tilfælde af Tilvæxt kan være Tale om en Ret for Be
sidderen til a t tilbageholde den Ting, som en Anden
kan fordre udleveret, indtil han er bleven fyldestgjort
for det Beløb, som med Rette tilkommer ham. —Han
omtaler i denne Forbindelse endnu „den Ret, som man
ved Creaturers Optagelse erhverver til a t tilbageholde
disse, indtil den Skade er bleven erstattet, som de
have gjort paa Eens Ager, og det tillige med Optagel
sespenge, sam t til, hvis Eieren ikke inden en kort
Frist løser Samme, a t forauctionere Creaturerne og
gjøre sig betalt i Realisationsbeløbet,“ og han be
mærker, a t „denne Panterettigheds Erhvervelse er saa
begunstiget ved Lovene, a t den ikke lider noget Afbræk
ved, a t den, der holdt Creaturerne, ikke selv var Eier,
altsaa endnu mindre ved, a t han havde forhen liypo-
theceret sin Creaturbesætning“. Endelig bemærker 0.,
a t det turde være antageligt, a t der ogsaa udenfor
det nævnte Tilfælde maa tilkomme den Skadelidende,
der ligefrem ved den beskadigende Handling faar den
skadende Ting i sit Værge, Ret til a t tilbageholde
den, indtil han faar Erstatning, f. Ex. naar Noget ind
sty rte r eller indkastes paa hans Grund. —Uagtet 0. nu
henfører de nævnte Rettigheder til de lovbestemte
Panterettigheder, bliver der dog næppe i Realiteten
stor Forskjel mellem hans Fremstilling og de senere