482 / 604
dets Betegnelse som et bestemt Individ tilhørende.
Han paaviser dernæst nærmere, a t der ikke opnaas
nogen væsentlig Garanti for den, der vil kjøbe Løsøret
eller tage det i Pant, derved, a t Tinglæsningen sker
ved den Jurisdiction, hvor Godset er, medens det, som
han siger, vilde „aabne Ledighed til lovlig erhvervede
Rettigheders vilkaarlige Berøvelse, naar pan tsat Løs
øre, ved a t bringes ud af Jurisdictionen, kunde"med
juridisk Virkning sælges eller pantsæ ttes til tredie
Mand“. Med Hensyn til 4—5—9 bemærker han, a t
dette Lovsted ikke udtrykkelig indeholder, a t den i
Skibet erhvervede Panterettighed tabes ved dets Af-'
sejling, og a t Frd. 28. December 1792 og Frd. 19.
December 1794 § 1 derhos klarlig vise, „at et Skib,
m e d e n s d e t g a a e r t i l S ø e s , kan saavelsom Lad
ningen være Gjenstand for sædvanligt Underpant og
ikke blot for Bodmerie“. Ikkun for det Tilfælde, a t
rørligt Gods pantsæ ttes i Forbindelse med urørligt
Gods som Appertinentier til samme, formenes Ting
læsningen a t skulle ske ved den Jurisdiction, hvor
under Ejendommen ligger. „Dette“, siger han, „bestyrkes
og ved den for det islandske Pantevæsen udkomne
Frdg. 24. April 1833 § 2, hvilken og i flere Maader
kan anføres til Fordeel for det oven Anførte“. Med
Hensyn til Underpant i Gjældsbreve henvises til det
Følgende (under Cession af Fordringer).
I Hdb. 6. B. p. 166—182 har 0. udførlig omtalt
og behandlet de forskjellige Vilkaar, som der kan
blive Spørgsmaal om a t vedtage i Pantebrevet. Han
har saaledes særlig undersøgt, om det, som af de tid
ligere Forfattere antaget, kan være nødvendigt for
Kreditor a t betinge sig Panteret for Renterne, hvis
saadan Pan teret skal tilkomme ham. 0. y trer med
Hensyn hertil, a t det synes a t ligge saavel i Pant
sætningens Øjemed som i 5—7—2, 8 og 9, a t Pantet
23-3