479 / 604
230
Maade var tinglæst, ikke kunde medføre alle de Virk
ninger, som ellers vare knyttede til en Panteret, og
navnlig ikke gjælde ligeoverfor et tinglæst Pan t og de
øvrige Retserhvervelser, som dermed kunde staa ved
Siden, men derimod var det i et af det juridiske
Fakultet afgivet, af Kofod Ancher affattet, Responsum1)
antaget, a t et utinglæst Pantebrev burde give Rettig
heder til Pan tet fremfor alle personlige Fordringer
saavelsom andre siden udgivne utinglæste Pantebreve,
og dette støttedes navnlig paa, a t efter Sagens Natur
kunde der til Panterettens Stiftelse kun kræves en
Overenskomst mellem Parterne, og a t den positive
Lovgivning ikke udtrykkelig havde nægtet det uting-
læste Pantebrev den nævnte Virkning. I Overens
stemmelse med dette Fakultetsresponsum udtalte
Kongslev (2. B. p. 300—303) og Lybecker (3. H. p.
452—453) sig. Af senere Fo rfattere2) blev Rigtigheden
af denne Mening vel bestridt, men da disse For
fattere ikke bestred, a t Panteret efter Sagens Natur
kunde stiftes ved en Overenskomst mellem Parterne,
og da
0.,
under Forudsætning af, a t der gives et
„hypotheca juris naturalis“, finder det vanskeligere a t
gjendrive den ældre af Kofod Ancher forsvarede Mening,
følte han sig opfordret til (Hdb. 6. B. p. 185—186)3)
yderligere a t imødegaa denne og navnlig a t vise, at
en hypotiiekarisk Forskrivnings Retsgyldighed næppe
kan udledes af de naturlige Retsgrundsætninger om
Kontrakters Virksomhed. „Spørgsmaalet e r“, skriver
0 Dette Responsum er indført i „Svar paa nogle Spørgsmaale
til det juridiske Fakultet, givne af P. Kofod Ancher“ (1779)
p. 221-230.
2) Jfr. Nørregaard §§ 925—927, Brorsons Fortolkning af Chr.
Y.s danske og norske Lovs 5. Bog. 2. B. p. 19—22 og
Hurtigkarl 2. D. 2. B. p. 415-416.
3) Jfr. ogsaa j. T. 16. B. 2. H. p. 184-187.