474 / 604
225
V æ r g e “', hvilke Ord vist ikke ere overflødige, men
netop maa antages a t være med Flid nedskrevne, for
tydelig a t tilkjendegive, a t Pantsætteren under ingen
Form maa beholde Tingen i sit Værge, naar Pan tet
skal stiftes anderledes end ved tinglæst Dokument“.
„Dette kan dog“, fortsæ tter han videre, „neppe stræk
kes saa vidt, a t det i haandfaaet Pant givne Gods
ikke kunde blive i et Locale, hvoraf Pantsæ tteren var
Eier eller Leietager, naar dette Locale sættes i et
saadant Forhold til Panthaveren, a t det pantsatte
Gods stilles til hans og gaaer ud af Pantsætterens
Varetægt. Man kan da ingenlunde sige, a t Tingen er
bleven i Skyldnerens Værge; thi han kan ikke, uden
lovstridig Depossession, bruge samme.“ Han bemær
ker, a t der let kan være Anledning til en saadan
Fremgangsmaade ved Varebeholdninger, og han paa
viser nærmere, a t en Kække Bankoktrojer og andre
Lovbestemmelser, — derimellem Oktroj for National
banken af 4. Juli 1818 §§ 46 og 47 og Reglement for
samme af 27. Juli s. A. §§ 11 og 14 sam t Reglement
for Centralkassen af 25. Februar 1831 §§ 3 og 10, —
der for de i dem omhandlede Pengeinstituters Ved
kommende hjemle, a t Haandpant stiftes paa den an
givne Maade, ikke kunne antages a t indeholde Und
tagelser fra Lovgivningens almindelige Regel. I For
bindelse med den Udvikling, som 0. saaledes har givet
angaaende Stiftelsen af Haandpant, og hvilken Ud
vikling jo i alt Væsentligt stemmer med, hvad. der nu
læres i Systemerne, udtaler 0. endnu, a t uagtet et
haandfaaet Pan ts Natur ikke tilsteder, a t Pantsætteren
paa nogen Maade forbliver i Besiddelse af det Pan t
satte, saa kan dog en ellers lovlig erhvervet Pante
rettighed næppe hæves derved, -at man midlertidig
giver Debitor Pan te t i Hænderne af en eller anden
forbigaaende Aarsag, f. Ex. for a t oppebære Renterne.
A. S. Ørsteds Betydning. II.
15