469 / 604
220
Panteretten 0 defineredes af Hurtigkarl, i det Væsent
lige overensstemmende med de tidligere Forfattere, som
„den Ret, som en Creditor liar i een eller flere sin Debitor
tilhørende visse og bestemte Ting til udi samme a t
søge Fyldestgjørelse, dersom Debitor ikke præsterer
det, som han er pligtig til a t præstere“, og det sagdes
hos Hurtigkarl, ligesom i Almindelighed hos de tid
ligere Forfattere, a t Virkningen af Panteretten er, a t
Panthaveren har en Ret i Tingen og til Tingen eller
med andre Ord baade en tinglig Ret og en obligatorisk
Ret, i Kraft af hvilken sidste han kan søge Fyldest
gjørelse i det Debitor tilhørende Gods, der ikke er
pantsat. Den anførte Definition af Panteretten finder
.0. (Hdb. 6. B. p. 76—78) ikke fyldestgjørende. Han
bemærker for det Første, a t det ikke er aldeles nød
vendigt, a t de Ting, der sæ ttes til Pant, ere eller en
gang udgives for a t være Debitors Ejendom, idet en
Person stundom giver sit Gods til Sikkerhed for anden
Mands Gjæld, for hvilken han iøvrigt ikke paatager
sig nogen personlig Ansvarlighed, og undertiden endog
en gyldig Pan teret kan stiftes over en Andens Ting,
uanset a t Pantsæ tteren manglede al Ret til a t give
Pan t i den (jfr. Frd. 29. Juni 1753 § 8 og Octroj 4. Juli 1818
§ 46), ligesom endelig den Pantsætning, som en Person
9 Jfr. Hesselberg p. 222 - 238, Hedegaards Kommentar til Chr.
V.s danske og norske Lovs 5te Bog p. 541—578, Dons 2. D. p.
317—362, Kongslev2. B. p. 288—324, Lybeckers Applications-
Udtog3.H.p.441—467 og2.H .p.844—850,Nørregaard §§907—
970, Brorsons Fortolkning af Chr. Y.s danske og norske Lovs
5. Bog 2. B. p. 1—37 og hans Fortolkning af Chr. Y.s Lovs
4. Bog p. 365—402, Hurtigkarl 2. D. 2. B. p. 396—461, D.s
Anmeldelse deraf i n. j. A. 26. B. (1819) p. 15-57, Algreen-
Ussing „Anmærkninger til T ingsretten“ 2. B. (1825) p.
131—155, 0. Hdb. 6. B. p. 76-371, jfr. ogsaa Afhandlingen
i j. T. 16. B. 2. H. p. 92-392.