473 / 604
224
det Overskud over hans Fordring, som samme ved Reali
sation maatte afgive, førend ogsaa den sekundaire Pan t
haver er fyldestgjort, og han bemærker, a t den nævnte
sekundaire Panteret kan, hvis Pan tet bestaar i Pengeac-
tiver, faa en yderligere Fasthed derved, a t der om samme
gives en Paategning paa de pan tsatte Obligationer.
Derimod mener 0., a t det saakaldte constitutum pos
sessorium ikke kan finde Anvendelse ved Panteretten,
og han anfører med Hensyn hertil, a t det paa Grund
a f Pantsæ tterens vedvarende Ejendomsret ikke lader
sig tænke, a t hans forrige Besiddelsesmaade omdannes
fra Civilbesiddelse til Naturalbesiddelse, men a t hans
Besiddelse, dersom Tingen bliver i hans Værge, be
holder aldeles den samme juridiske Karakter som for
hen. „Den Beskyttelse“, siger han videre, „som Lov
givningen har villet give tredie Mands Ret ved a t
stille de to Alternativer for rørlige Tings Pantsætning,
Overleverelse eller et tinglæst Document, vilde derhos al
deles forfeiles, naar haandfaaet Pant kunde stiftes ved en
saadan Omgangsmaade som omspurgt. Den vilde og me
get oftere og hyppigere blive beny ttet end et constitutum
possessorium mellem Kjøber og Sælger. Heller ikke
finder med Hensyn til Pantsæ ttelse den Trang til
dette Hjelpemiddel Sted, som foranlediger, a t det bør
kunne gjælde mellem Sælger og Kjøber. For Eiendoms
Overdragelse over rørlige Ting har man nemlig ikke
A lternativet mellem et tinglæst Document og Over
leverelse, som der er givet med Hensyn til Pan tsæ t
telse.“ „Endelig“, siger han fremdeles, „vidne, og det
er det vigtigste, selve Udtrykkene i L. 5—7—7 om,
a t Pantsæ tteren ikke kan beholde det pan tsatte Gods
i sit Værge, naar ikke den Form iagttages, som er
foreskreven for Erhvervelsen af Hypothek. Efterat
Lovgiveren har nævnt „Andet, som ikke i Hænde
leveres“, tilføier han nemlig, „men bliver i Skyldnerens