472 / 604
223
Betydninger, saa bør uden Tvivl den foretrækkes, som
bedst stemmer overeens med Lovens Grundsætninger.
Men seer man hen til disse, saa kan man ingenlunde
antage, a t den pliysiske Overleverelse af en fast Eien-
dom kan gjøre Tinglysningen overflødig“. Han hen
viser i saa Henseende til, a t Tinglæsning er ubetinget
nødvendig til Overdragelse af Ejendomsret over faste
Ejendomme, og han bemærker fremdeles, a t den hele
Sikkerhed, som vort Hypothekvæsen skal gaa ud paa
at tilvejebringe, vilde rystes i sine Grundvolde, dersom
Panterettighed over faste Ejendomme kunde uden Kund-
gjørelse erhverves ved en med Besiddelsestagelse for
bunden Overenskomst mellem Kreditor og Debitor.
Endelig anfører han, a t 5—7—5 og 6 klar!igen vise, at
de til Brugelighed pan tsatte faste Ejendomme ikke af
Lovgiveren betragtes som en A rt af haandfaaet Pant.
Med Hensyn til den Overleverelse, som kræves til
Stiftelsen af Haandpant, bemærker 0. (Hdb. 6. B. p. 98—
108 jfr. p. 78—79), a t hvad der gjælder om den Over
leverelse, som fordres til Ejendomsrets Overdragelse
(jfr. foran p. 182—184), ogsaa, skjøndt med nogen
Modifikation, maa finde Anvendelse paa den Overleve
relse, hvorved Haandpant stiftes. Han mener saaledes,
at hvad der foran er anført saavel om den saakaldte
traditio brevi manu og traditio symbolica som om
Overleverelse til tredie Mand paa Erhververens Vegne,
ogsaa maa gjælde ved Haandpant. Naar derfor Hørre-
gaard og Hurtigkarl til Underpant ogsaa henførte det
Tilfælde, a t Tingen overleveres til tredie Mand, kan
dette efter Ø.s Mening ikke være rigtigt, naar tredie
Mand besidder Godset paa Panthaverens Vegne og
staar ham til Ansvar derfor. 0. mener derfor ogsaa,
at der kan erhverves sekundair Haandpanteret over
det, som en Anden har i H aandpan t, naar denne
Anden forpligter sig til ikke a t aflevere Pantet eller