470 / 604
221
har foretaget af Noget, der ikke endnu paa den Tid
var hans fulde Ejendom, er aldeles gyldig, naar denne
Mangel siden afhjælpes. Endvidere fremhæver 0., a t
det af Hurtigkarl og tidligere Forfattere erkjendte
Begreb
0111
Pan t i alt Pantsæ tterens Gods eller i en
saakaldet universitas rerum viser, a t Panteretten ikke
altid forudsætter individualiserede Ting. Overfor den
ovenanførte Angivelse af Pantsætningens Virkninger
ytrer han (Hdb. 6. B. p. 94), a t det ikke er fuld
kommen nøjagtigt, naar der som en af disse nævnes
Kreditors Ret til Tingen, idet Gjældsforpligtelsen ikke
stiftes først ved Pantsætningen, men er en Forudsæt
ning, hvorpaa den hviler,
0111
end den og Pantsætningen
ofte stiftes samtidig og konstitueres ved et og samme
Dokument.
Ved Siden af Haandpant og Underpant opstillede
Forfatterne fra det forrige Aarhundrede i Almindelig
hed et tredie Slags Pant, nemlig Pan t til Brugelighed.
Hurtigkarl derimod betragtede den nævnte A rt af
Pant som en Underart a f Haandpant, men desuagtet
vilde han have Pant til Brugelighed tildels behandlet
efter andre Regler end Haandpant, hvilket endog var
Tilfældet, naar Pan tets Gjenstand var en rørlig Ting,
og navnlig var han tilbøjelig til, overensstemmende
med de tidligere Forfattere, a t antage, a t der til Stif
telse af brugeligt Pan t i en fast Ejendom rnaatte
kræves Udstedelse og Tinglæsning af et Pantebrev. —
Forskjellen mellem Haandpant og Underpant angaves
hos Nørregaard og Hurtigkarl a t være den, a t Haand
pant finder Sted, naar den pan tsatte Ting overleveres
til Panthaveren, og Underpant, naar Tingen ikke over
leveres til Panthaveren, men forpliver enten i Pan t
sætterens eller i tredie Mands Besiddelse. Med Hen
syn til de anførte Definitioner paa Haandpant og Under
pant viser ø., a t de lægge Vægten paa et uvæsentligt