467 / 604
218
blot er med Hensyn til tinglæste Skjøder og Pan te
breve, a t Frd. 4. December 1795 indskrænker 5—8
—18 N. L. 16; endvidere antager han, a t Kjøberen
(afset fra den ved Frd. 23. Mai 1827 ophævede Frd.
9. Juni 1812) i Overensstemmelse med 5—3—31 N. L. 42
maa vige for enhver ældre, skjøndt utinglæst Kontrakt,
der kommer i Strid med den ham meddelte1)- Derimod
antager 0 ., a t Tinglæsning af Kontrakten har den
Virkning, a t de Skjøder og Pantebreve, som Sælgeren
efter saadan Tinglæsning maatte udstede, bør vige for
Kontrakten, hvorved det altsaa forudsættes, a t Skjødet
ikke er udstedt for a t opfylde en Kjøbekontrakt, der
er ældre end den tinglæste Kjøbekontrakt, Til S tøtte
herfor anfører 0., a t naar en Kjøbekontrakt paa Ejen
dommen allerede er læ st, førend Pantebrevet eller
Skjødet udstedes, vidste den, der modtager samme,
eller maatte i det mindste kunne vide, a t tredie Mand
allerede havde erhvervet en Ret, hvoraf Skjødet eller
Pantebrevet indeholdt en Krænkelse, og da han saa-
ledes maatte versere in dolo eller culpa, havde Lov
giveren ingen Grund til a t beskytte ham, og navnlig
finder han en afgjørende Støtte for sin Mening i 1—8
—7 N. L. 10 sam t Sportel-Regi. 11. Juni 1788 1. Afd.
§ 16, 6. Afd. § 13, der udtrykkelig tale om Kjøbe-
kontrakters Læsning til Tinge, idet han nemlig mener,
at der heraf unægtelig kan sluttes, a t saadan Læsning
har Retsvirkning, men a t man ikke, med Hensyn til den
da gjældende Lovgivning (nemlig forinden Frd. 9. Juni
1812), vilde kunne tillægge den nogen Virkning, naar
den ovenfor angivne nægtes samme. Han bemærker
med Hensyn hertil fremdeles, a t det vel kan være
tvivlsomt, om en Retsbetjent ikke bør læse endog
9 Jfr. derimod Brorsons Fortolkning af Chr. V.s danske og
norske Lovs 5te Bog 2. B. p. 55.