462 / 604
213
Romerretten hjemlede en modsat Regel. Nørregaard
(§ 635 og § 827) synes ikke at henregne de Brugsfor
hold, hvor der svares et stadig tilbagevendende Veder
lag, til Servituterne, men han anerkjender dog, a t
Lejetageren, naar den lejede Ting er ham overleveret,
har en Ret i Tingen; iøvrigt var han ikke heldig med
Hensyn til Fortolkningen af 5—8—13 N. L. 16, idet
han nemlig mente, a t den ufuldbyrdede Lejekontrakt
maatte gaa forud for et senere fuldbyrdet Salg, og
ligeledes antog han, a t en Panthaver ikke kunde om
støde en senere af Ejeren indgaaet Lejekontrakt, selv
om denne skulde gjælde for længere Tid. Brorson1)
stiller sig tvivlende og bemærker, a t Nogle endog an
tage, a t Lejetageren ved Tingens Besiddelse virkeligen
erhverver Ret i Tingen, og a t man r n a a s k e han hen
føre denne Brugsret under Servituterne; derimod imøde-
gaar han Nørregaard s Lære om, a t en ufuldbyrdet
Lejekontrakt skulde gaa forud for et senere fuldbyrdet
Salg, idet han fremhæver, a t 5—8—13 N. L. 16 for
udsætter, a t Lejetageren har erholdt Besiddelsen af
Huset. (Ben anden ovenfor omtalte, af Nørregaard op
stillede Sætning om Forholdet mellem Lejetageren og
Panthaveren blev som bekjendt afgjort ved Frd. 4.
December 1795). Hurtigkarl (2. D. 1. B. p. 385 og 2.
D. 2. B. p. 290—292) endelig nægter, a t Lejeforholdene
kunne henføres til Servituterne, og da han dog kun
nævner disse og Pan t som begrænsede tinglige Rettig
heder, kunde han ikke naa videre end til a t sige, „at
den ved Overleverelse stiftede Brugsret, som Leie-
tageren har, synes a t være et Slags Ret i Tingen“.
Med Hensyn hertil bemærker Ø.2), a t han ikke formaar
9 Fortolkning af Chr. Y.s danske og norske Lovs 5. Bog
2. B. p. 53-56.
9 Jfr. Hdb. 4. B. p. 645 og 5. B. p. 466—469 og 554—556,
jfr. j. T. 16. B. 2. H. p. 271-281.