461 / 604
212
agtigt Bevis for Ejendomsretten, mod hvilken der saa-
ledes ingen lovlig Indsigelse er gjort af dem, der dertil
lovligen ere kaldede.
Det fremgaar af det p. 153 Anførte, a t de ældre
privatretlige dansk-norske Systemer ikke opstillede
de med Besiddelse forbundne Brugsrettigheder som en
særegen Klasse af tinglige Rettigheder, og a t de nævnte
Brugsforhold, hvis de overhovedet skulde anses for
tinglige Rettigheder, af de tidligere Forfattere maatte
henføres til Servituterne, eftersom der tidligere ikke
opstilledes andre begrænsede tinglige Rettigheder end
Servituter og Pant. Kogle af bemeldte Brugsforhold var
man nu ogsaa enig om a t henføre til Servituterne;
men med Hensyn til de i 5—8—13 N. L. 16 om
handlede Brugsforhold (Lejeforholdene) var man i stor
Tvivl. Da Lejetageren nemlig, som bekjendt, efter
Romerrettens Regler ikke havde nogen Ret i Tingen,
og da de tidligere Forfattere ved Fremstillingen af
den dansk-norske Ret saavidt muligt holdt sig til
Romerrettens Regler, maatte man komme i Forlegen
hed med Fortolkningen af 5—8—13 N. L. 16. Dons
(2. D. p. 362—363) indrømmede, a t Lejetageren, naar
han er kommen i Besiddelse af det Lejede, har en
Ret i Tingen, Kongslev (2. B. p. 327 og 336—
337) nægtede derimod dette, men han ansaa des
uagtet den i det nævnte Lovbud indeholdte Regel
for meget naturlig, idet nemlig Ejeren ved at
leje Huset bort antoges a t have bundet sig selv saa-
ledes, a t han ved et tilkommende Salg ikke kunde over
lade Ivjøberen Besiddelsen af Huset, før Lejemaalet er
ude, og Kongslev fandt det derfor ogsaa underligt, a t