457 / 604
208
blevet fo rnyetl) ; og lian erklærer sig imod den af
Nogle opstillede Mening, ifølge hvilken den, der ud
steder en Forskrivning paa saa lang Tid, indirekte
skulde renoncere paaPræskriptionen; han linder det nem
lig misligt a t antage, a t der forud skulde kunne renon
ceres paa Præskription , og a t en saadan Renonciation
skulde indeholdes deri, a t Gjældsbrevet lyder paa læn
gere Tid end 20 Aar (jfr.Hdb. 4. B. p. 360). — I Henseende
til betingede Kontrakter antog 0. derimod, a t Forældelses
tiden først kunde regnes fra Betingelsens Indtræden, og
han støttede dette (n. j. A. 1. B. p. 101—102) dels paa, a t
„Artiklen aabenbar ei taler om dette Slags Kontrakter,
men forudsætter Dokumenter, hvorved man ligefrem
forpligter sig til a t betale en vis Sum“, dels derpaa, a t
der efter en betinget Forskrivning ingen Forpligtelse
finder Sted førend i det Øjeblik, Betingelsen er kommen
til Virkelighed2), hvilket Tidspunkt derfor formentes
a t m aatte træde i Stedet for Udstedelsesdagen ved
den ubetingede Forskrivning. Af denne almindelige
Regel om Præskriptionstidens Beregning ved be
tingede Kontrakter gjorde 0. (Hdb. 5. B. p. 653)
en Anvendelse ved Enkekassepolicer og Kautioner
for kongelige Oppebørselsbetjente3), hvorimod han ved
Kautioner for en allerede stiftet Gjælcl regnede For
ældelsestiden fra Kautionens Indgaaelse, ligesom han
ogsaa, i Modsætning til Brorson, antog, a t en Kautionist,
') Jfr. derimod Hurtigkarl 2. D. 1. B. p. 227 og 2. D. 2. B. p. 132.
2) I Hdb. 5. B. p. 123—124 synes han dog at være af en
anden Anskuelse, idet han nemlig her lærer, at ved den
betingede Kontrakt er allerede en Rettighed fuldstændigen
erhvervet, under den Forudsætning, at Betingelen i sin
Tid indtræder, hvilket blandt Andet viser sine Virkninger
i Tilfælde af Debitors Død eller Fallit forinden Betingelsens
Indtræden.
3) Jfr. ogsaa Cskr. 21. Februar 1832 (Coll.-Tid. for 1833 p. 68—
70), til Grund for hvilken ligger en Betænkning af 0.