460 / 604
211
Fo rfa tte re0 a t være et unødvendigt Institut, eftersom
der nu skulde haves andre Højtideligheder, som. kunde
betrygge Ejere, fornemmelig tinglæste Dokumenter, og
der ved Tingsvidne kunde erholdes Bevis om lovlig
erhvervet Hævd. Hertil bemærker 0. (Hdb. 4. B. p.
374—375),
a t Lavhævd ikke for nærværende Tid er saa
overflødig, som den tidligere fremstilledes, thi naar den,
der har erhvervet Hævd paa en Ejendom, ingen tinglæst
Adkomst har, er han, siger 0., forlegen, naar han vil
udøve nogen Dispositionsret over Ejendommen ved
Salg, Pantsæ ttelse o. s. v., idet Bestyreren af Pante-
bogen vil gjøre Paategning paa Dokumentet om, a t
intet Adkomstdokument er læst, og Ingen da let
vil vove a t kjøbe Ejendommen eller laane deri,
naar ikke den Hævd, hvorpaa Besidderens Ejen
domsret skal grunde sig, paa en authentisk Maade er
oplyst og erk jend t; et saadant Bevis antages nu af 0. i
Almindelighed ikke a t kunne føres uden ved Hjælp
af Vidner, og for a t føre disse, anses det nødvendigt
a t stævne den eller de Paagjældende, men da disse ere
den eller de ubekjendte Personer, som maatte gjøre
Fordring paa Ejendommen, og en offentlig Stævning
derfor maatte udtages efter en gjennem Cancelliet er
hvervet Bevilling, og da Pantebogens Bestyrer maaske
vilde finde Betænkelighed ved a t indlade sig paa a t
bedømme de Bevisers Værd, som Besidderen maatte
kunne bringe tilveje, mener 0., at det kan være raadeligst
i et Tilfælde som det foranførte a t søge Bevilling og
udtage Stævning ogsaa til Dom s Erhvervelse, hvor
ved vindes den Fordel, a t der, naar Ingen melder sig
efter den udtagne Stævning, ikke kræves noget nøj-
b Hesselberg p. 137, Dons 2. D. p. 122—124, Kongslev 2. B.
p. 153, Aørrégaard § 559, Brorson Fortolkning af Chr. V.s
danske og norske Lovs 5te Bog 1. B. p. 457—459 og
Hurtigkarl 2. D. 1. B. p. 236—237.
14
*