458 / 604
209
der indfrier et Gjældsbrev, medens det endnu er i
Kraft, ikke efter 20 Aars Forløb efter Gjældsbrevets
Udstedelse kan søge Regres hos Debitor, naar Præ-
skriptionen ikke overfor denne er afbrudt, idet han
nemlig mente, a t Kautionisten i det omhandlede Til
fælde rnaatte stilles paa samme Maade som en Cessio-
narius, eftersom han ligesom denne træder i den op
rindelige Kreditors Sted og ikke kan have større
Rettigheder end denne.
Hvad angaar Præskriptionens Afbrydelse, da an
tog de fleste af de ældre Forfattere (Hedegaard, Kongs-
lev, Nørregaard og Hurtigkarl), a t de i 5—14—4 K L .
18—2 nævnte Fornyelsesmaader maatte anses for a t
være nævnte som Exempler paa Debitors Yedgaaelse
af Gjælden, og a t derfor enhver Handling, hvorved
Debitor vedkjendte sig Gjælden, maatte være tilstræk
kelig, medens de Handlinger, som alene indeholde et
Paakrav eller en Paamindelse om Forpligtelsen fra Kredi
tors Side, ikke af de anførte Forfattere nævntes som
Afbrydelsesmaader R. Brorson derimod medtog ogsaa
de sidste Afbrydelsesmaader, og ligeledes lærer 0., a t
enhver Handling, som indeholder enten et Paakrav fra
Kreditors Side eller en Erkjendelse af Fordringen fra
Debitors Side, maa have samme Virkning som de i
bemeldte Lovsted udtrykkelig nævnte Fornyelsesmaader,
der opløse sig i en af disse Handlinger. Som en For-
nyelsesmaade, der ikke er omtalt i Artiklen, nævner
0. Indstævning til Retten eller nu Indldagelse for For-
ligelses-Kommissionen, og han bemærker, a t det kan
være tvivlsomt, om Stævningens Udtagelse eller Kla
9 Jfr. Thomsen „Bidrag til Læren om Fordringsrettigheders
Forældelse“ p. 173 Anm. 5.
A.
S. Ørsteds Betydning. II.
14