534 / 604
285
sætningerne om Tiiregnelighed komme her ikke i Be
tragtning, men her, hvor der spørges om en obligatio
ex contractu, kommer det alene an paa, hvad der er
betinget; th i der er in tet til Hinder for, a t man kan
forpligte sig snb conditione oasuali. Nu er det ind
lysende, a t Debitor, ved en Gjeldscontract, ligefrem
forpligter sig til a t betale til aftalt Tid, og, i Mangel
heraf, a t underkaste sig alle Følger, som Loven eller
Contracten m aatte tillægge saadan Mangel, uden
mindste Hensyn til, om der findes nogen Skyld hos
ham, eller ikke. En modsat Forstaaelse af Gjeldscon-
tracterne vilde gjøre Creditors Bettighedei aldeles
usikkre og vaklende, og derved tilintetgjøre Crediten,
saa a t Debitor vistnok har god Grund til a t under
kaste sig hiin Strenghed, som den eneste Betingelse,
under hvilken Credit bliver a t faae. Selv den Bet,
Loven indrømmer Creditor til a t belægge Debitors
Person med A rrest, bortfalder ingenlunde derved, a t
Debitor, uden sin Skyld, er blevet sat ud af Stand til
a t betale“. Ogsaa om Virkningerne af Debitors Mora
har .0. paa enkelte Steder (saaledes i n. j. A. 22. B.
p. 162—164 og 166—167 og Hdb. 5. B. p. 145—148)
udtalt sig, men de i saa Henseende gjorte Bemærk
ninger have paa Grund af de seneie forandringel i
Lovgivningen nu mindre Interesse.
I Henseende til Kontraktsforholds Ophør skulle
følgende Punkter fremhæves:
Lovligt Tilbud fra Debitors Side af det, der efter
en Kontrakt skyldes, sagdes hos Nørregaard (§ 682)
og Hurtigkarl (2. D. 2. B. 51—52) a t medføre Foi di in
gens Ophør, og dette støttedes hos Hurtigkarl derpaa,
at Kreditor, naar han ikke vil tage imod den tilbudte