535 / 604
286
skyldige Præstation, maa antages a t have eftergivet
sin Ret. Hertil bemærker 0 . (Hdb. 5. B. 160—162),
a t ligesom en Eftergivelse af Kreditors Ret kun i
enkelte Tilfælde lader sig udlede af hans Vægring ved
a t modtage Betaling, saaledes viser Frd. 9. Februar
1798 § 1 udtrykkelig, a t Virkningen af, a t Betaling
rettelig er bleven tilbudt men ikke modtagen, kun
er den, a t Debitor fritages for a t betale Renter af
den tilbudte Sum. løvrigt gjør 0. med Hensyn til
Virkningerne af lovligt Tilbud fra Debitors Side op
mærksom paa, a t Debitor ved paa behørig Maade at
deponere den tilbudte Kapital kan fritages for Ansvar
for den ulykkelige Hændelse, som kunde ramme den
til Betaling bestemte Sum, og a t Debitor i Tilfælde af,
a t Forpligtelsens Gjenstand er af den Hatur, a t der
er forbundet Ulejlighed og Bekostninger med frem
deles a t bevare den, f. Ex. Korn eller andre Varer,
maa være beføjet til ved offentlig Auction a t sælge
Tingen paa den Vedkommendes Bekostning.
Nørregaard (§ 682) og Hurtigkarl (2. D. 2 B. p.
53) lærte fremdeles, a t den kontraktmæssige Forplig
tigelse ophører tilligemed den Grund, hvorpaa den er
bygget, eller naar den Kontrahenternes Tilstand, som
har foranlediget Kontrakten, forandres. Herom skriver
0. (Hdb. 5. B. p. 166) Følgende: „En Contract taber
ingenlunde sin forbindende Kraft, fordi de Omstændig
heder forandre sig, hvorved Contracten er fremkaldt.
Saaledes ville de Kjøb, Kogen har gjort med Hensyn
til et Etablisement, han havde i Sinde, ingenlunde
gaae tilbage, fordi der In te t bliver af dette Etablisse
ment, og det uagtet Den, med hvem han handlede,
var underrettet om den Bestemmelse, han havde med
disse Ting. Kun hvor Parterne tydeligen have gjort
deres nærværende Tilstand eller den Hensigt, hvori
de have contraheret, til Betingelse for Contracten,