537 / 604
delse, lærte han ogsaa, a t det ikke kan opstilles som
en ubetinget Regel, a t den Omstændighed, a t den ene
P a rt ved tilfældige Begivenheder forhindres i aldeles
nøjagtig og betimelig a t opfylde Kontrakten fra sin
Side, berettiger den anden til a t træde tilbage fra
Kontrakten, „th i“, siger han, „hiin Contrahent kunde
ved Contractens fuldkomne Ophævelse komme til at
lide et Tab, som ikke var forskyldt, og som ikke stod
i Forhold til den Andens Interesse ved Contractens
nøiagtige Opfyldelse“. Som et Exempel nævner han,
a t et Tyende kan fordre det kontraktmæssige Veder
lag, selv
0111
det formedelst Sygdom er sa t ud af
Stand til a t opfylde sin kontraktmæssige Forpligtelse;
paa den anden Side har 0. i en udførlig Afhandling i
A. f. R. 6. D. p. 283—252 godtgjort, a t Lejetageren
ikke i Almindelighed kan være pligtig til a t betale
den betingede Lejeafgift, naar den lejede Ting, inden
Lejemaalets Udløb, ved ulykkelig Hændelse forgaar
eller bringes i ubrugbar Stand.
I en Afhandling om Delegation i j. T. 12. B. 2.
H. (1826) p. 216-241 jfr j. T. 15. B. 2. H. (1829) p.
255 274 har 0. overfor en modsat Mening, som var
bleven fremsat af Hjelm i juridiske Samlinger for 1826
p. 152-192 og 370—398 og for 1829-1830 1. H. p.
8 1 - 8 8 godtgjort, a t det ikke i Almindelighed kan
være en Debitor tilladt uden Kreditors Samtykke at
sæ tte en anden Mand i sit Sted, saaledes a t hans
eget Ansvar derved bortfalder.
Hvad an gaar de enkelte Klasser af Kontrak ts
forhold, saa er der vel ikke noget af disse, for
hvis Vedkommende 0. ikke i større eller mindre Om
fang har berigtiget de tidligere Fremstillinger, paavist