543 / 604
294
eller ikke, hvilket maa staae til ham. Og ligeledes
har Principalen en ustridig Ret til a t fordre af Fuld
mægtigen, a t han udfører, hvad han har paataget sig;
om han kan være tjen t med a t gjøre denne Ret gjæl-
dende eller ikke, beroer paa Omstændighederne, og
maa overlades til hans egen Bedømmelse“. Han viser
dernæst, a t der fra de Forudsætninger, som Loven
lægger til Grund med Hensyn til Forholdet mellem
P a rt og Sagfører, In tet kan sluttes til Fuldmagt i Al
mindelighed, og han fortsæ tter derefter (p. 53) saaledes :
„Dog bør hverken Mandant eller Mandatarius i noget
Tilfælde formodes a t have bundet sig længere eller
videre end Contractens Bestemmelser eller Forholdets
særdeles Natur med Nødvendighed fordrer det. Man
bør derfor, naar Een har antaget en anden til en For
retning uden a t nogen Aftale er gjort om et bestemt
Honorar, som denne skulde have, ordentligviis ansee
ham berettiget til a t tilbagekalde Fuldmagten imod
blot a t ersta tte Fuldmægtigen hvad denne ved det
allerede havte Arbeide billigen findes a t have fortjent.
Ligeledes bør den, der har overtaget sig en Forretning
uden speciel Forpligtelse til a t føre den til Ende, for
modes a t have sig forbeholdet a t trække sig tilbage,
naar det skeer betimelig og saaledes, a t Mandanten,
uden a t udsættes for noget Tab i Anledning af den
engang antagne men igjen fratraadte Commission, kan
faae Forretningen besørget paa anden Maade; men af
denne Indskrænkning flyder blandt andet, a t han ei
kan fordre nogen Betaling for det alt foretagne Ar
beide uden forsaavidt det formindsker Arbeidet for
den, der træder i hans Sted, altsaa og dennes Honorar“.
Yed de anførte Bemærkninger har
0 ,
som det vil
ses, kun tænk t paa en Ophævelse af Fuldmagtskon
trakten, men derimod har han, saaledes som han og-
saa udtrykkelig fremhæver, ikke ta lt om en Tilbage