299
af 0 .; den omtales i hans Formularbog af 1817 p. 614
—615 jfr. ogsaa hans Anmeldelse af Hurtigkarls Lære
bog i n. j. A. 25. B. (1818) p. 126 (altsaa forinden
Bangs Afhandling i j. T. 16. B. 1. H. (1829) og 21. B.
(1838) udkom); senere har 0. i Hdb. 5. B. k lart og
skarpt og, som det synes, skarpere, end det er sket i
Bangs nævnte Afhandling, angivet, hvad der er det
Karakteristiske ved hvert af disse Interessentskaber.
Han skriver herom p. 420—421 Følgende: „I de ano
nyme Selskaber dannes der af visse bestemte Fonds
(hvortil og de Tilskud, som Samfundet har udestaaende
hos de enkelte Medlemmer, maae regnes) en kunstig
eller saakaldet moralsk eller juridisk Person, der
gjennem den dertil antagne Bestyrelse træder i Rets
forhold til tredie Mand, saa a t denne In tet har umid
delbart med de enkelte Interessenter a t bestille, men
blot med den moralske Person, Interessentskabet. De
kunne dannes uden speciel Confirmation, hvilket t. Ex.
er Tilfældet med vore Klubber, med adskillige Livrente-
Selskaber o. s. v.; men ere de af betydeligt Omfang,
trænge de oftest til særdeles Benaadninger . . . . Det
kommer iøvrigt ikke med Hensyn til Interessentskabets
Characteer i Betragtning, a t Interessenternes Navne
factisk ere bekjendte, endog ved Trykken kundgjorte.
Hvor det dog ikke er de individuelle Interessenter,
der forpligtes mod tredie Mand, disse derimod kunne
gaae ud af Selskabet og Andre ind i samme uden a t
spørge nogen Creditor, er Interessentskabet ligefuldt
a t ansee som anonymt. I de navngivne Interessent
skaber er det derimod bestemte Individer, som træde
i Forhold til tredie Mand, men med den Forskjel, at
dette i de fuldstændigt navngivne er Tilfældet med
alle Selskabets Interessenter, men a t der derimod i de
halvnangivne ogsaa ere Interessenter, som bidrage til
Interessentskabets Fonds og tage Deel i sammes Foi-