554 / 604
305
sig havde god Grund til a t nægte saadamie Contracter
Beskyttelse; men dette kan ikke være tilstrækkelig
Hjemmel til ogsaa med Hensyn til vor Lovgivning at
nægte dem Gyldighed. Da alle Forbund, som ikke
stride mod Sædeligheden, ifølge 5—1—1 og 2, have
Formodning for sig, ogsaa a t være gyldige ved Dom
stolene, saa rnaatte der i alt Fald være en aldeles
fuldstændig og utvivlsom Aarsagernes Lighed, naar de
Lovbud, der betage enkelte Hazardcontracter Søgs-
maals-Kraft, skulde udvides, om ikke til alle ubenævnte
Hazardcontracter, saa dog til alle, der ei kunne paral
leliseres med Assurance. Men en saadan Aarsagernes
Lighed vil Man neppe med Grund kunne antage. Spil
har adskillige Uleiligheder i Følge med sig, som enten
aldeles ikke eller dog ikke i samme Grad ere forbundne
med Væddemaal“ (jfr. foran p. 74—75). Han mener
derfor, a t D. L. 5—14—55 N. L. 5—13—53 ikke kan an
vendes analogisk paa Væddemaal, og endnu mindre
kan der efter hans Mening stø ttes Noget paa en Ana
logi fra 5—2—81 N. L. 82, hvis Bestemmelse, som han
viser, er bygget paa Hensyn, der ikke gjøre sig gjæl-
dende ved Væddemaal.
4)
Fremleje antoges af de ældre Fo rfattere1.', i
Overensstemmelse med Romerretten og fremmede Natur
retslæ rere2), a t rnaatte være tilladelig efter Naturens
J) Jfr. Kongslev 2. B. p. 337—338, Nørregaard § 831, en Af
handling af I. F. W. Schlegel i Astræa 3. B. 4. H. (1800)
p. 414 ff., jfr. de i samme Hæfte p. 379 ff. indførte Indlæg
og Domme, Schlegel „Naturrettens eller den almindelige
Retslæres Grundsæ tninger“ 2. Udg. 1. D. p. 227 og Hur
tigkarl 2. D. 2. B. p. 293-295.
2) Jfr. Gundling „Jus naturæ ac gentium“ Udg. af 1751 p.
303, Wolff „Institutiones juris naturæ et gentium“ § 624
og Höpfner „Naturrecht des einzelnen Menschen, der
Gesellschaften und der Völker“ 6. Aufl. § 94. Som af U.
A. S. Ørsteds Betydning. II.
20